Ruteplanlægning inden bilferien - planlæg din rute nu | TjekBil

Find info om alle køretøjer

Tjek synsrapporter, gæld, kilometerfusk og meget mere

Ruteplanlægning inden bilferien

En meget vigtig del af en lang tur eller rejse er ruteplanlægning, og at du rent faktisk har en idé om, hvor du skal hen – også selvom du måske har en GPS navigation med på turen. Med ruteplanlægning gør det turen lettere, mindre stressende og du er sikker på at lande der, hvor du rent faktisk vil hen.

Med en online ruteplanlægger kan du indtaste alle dine stop på vejen og se den mest dynamiske, smukkeste eller hurtigste rute til den endelige destination.

Brug en rutevejledning

Før i tiden var der forskellige ruteplanlæggere, alt efter hvor turen gik hen. Det er der sådan set stadig, men Google Maps har ligesom overtaget førertrøjen, når det kommer til verdensomspændende ruteplanlægning og tager konstant højde for kø-risiko, vejarbejde og eventuelle omkørsler.

Andre ruteplanlæggere tager også højde for faktorer som for eksempel prisændringer på vejafgifter, nyåbnede vejstrækninger, planlagt vejarbejde samt sæsonbaseret lukning af veje. Derudover er de fleste ruteplanlæggere optimeret til at vise de nærmeste rastepladser, toiletter, tankstationer, madsteder samt overnatningssteder og seværdigheder. Det er også muligt at få vist ladestationer i nærheden, for de som kører i hybridbiler.

Du kan også vælge, om du er på gåben, i bil eller med tog. Langt de fleste smartphones har i dag deres egen indbyggede ruteplanlægning, som giver os det bedst mulige ruteforslag. Det er ret enkelt og du kan rent faktisk gøre det direkte fra telefonen, mens du er på tur. Er du derimod glad for papir og en printet version af din rutevejledning, kan du sagtens gøre det sådan. Der findes mange bilkort, som kan være brugbare til netop din ruteplanlægning.

Når du skal på en længere bilferie, er det helt normalt, at du farer vild en enkelt gang eller to. En ruteplanlægger har ikke nødvendigvis taget højde for midlertidige afspærringer, vejarbejde eller andre uforudsigelige ting. Derfor kan det være nødvendigt at spørge om hjælp hos andre. Det kan for eksempel være hos lokale forbigående, tankstationer eller butikker. Når du spørger om vej, kan det være en god idé at skrive ned, for ikke at komme på vildspor.

Ruteplanlægning bil: Sådan gør du

Start med at gå ind på Google Maps. I øverste venstre hjørne finder du funktionen Rutevejledning. Her kan du vælge, hvorvidt du vil køre i bil, på cykel, med offentlig transport eller på gåben.

Herefter indtaster du dit startpunkt samt din ønskede slutdestination. Så vil Google Maps vise dig de bedste ruter, hvor du selv kan vælge, om du vil frem hurtigst muligt eller køre den korteste rute.

Ruteplanlægning i Google Maps er tilgængelig på smartphones og tablets, hvor du løbende kan blive guidet, mens du kører. App’en er gratis og virker så længe du har internetadgang.

En anden smart funktion er, at det er muligt at indtaste mellemstop på ruten, hvis din bilferie består af flere stop. Du får også et realistisk bud på, hvor lang tid turen vil tage i effektiv køretid. Her skal du være opmærksom på, at tid til tankstop og frokost mm. vil forlænge rejsetiden. Husk at undersøge parkeringsregler for det land, du opholder dig i. Ruteplanlægning i Europa er ikke altid det samme som i Danmark.

Gode tips til ruteplanlægning i Europa

Når du skal på bilferie, er det en god idé at have hele turen planlagt nøje. På den måde undgår du uforudsete ændringer og du kan samtidigt nyde turen mere. Køreturen behøver ikke kun at være transport til den endelige destination, det kan sagtens være en del af ferien. Sørg derfor for at indlægge et par overnatninger på turen og sæt tempoet ned – både for at nyde turen, men også for at overholde alle fartgrænser.

Har du børn med på bilferien, findes der i dag mange muligheder for aktiviteter på bagsædet. Det er dog vigtigt at huske på, at børns tålmodighed og energiniveau slipper hurtigt op, så det er en god idé at indlægge mange pauser og medbringe en god madpakke og godt med væske.

For at opsummere, er ruteplanlægning den vigtigste ting, for at få en succesfuld bilferie.

Download Tjekbil appen ved at trykke her

Facebook
Twitter
LinkedIn