Typegodkendelse [ALT på ét sted] | Tjekbil

Find info om alle køretøjer

Tjek synsrapporter, gæld, kilometerfusk og meget mere

Typegodkendelse: Alt på ét sted

Du skænker det måske ikke mange tanker i hverdagen, men vidste du, at din bil i udgangspunktet skal være udstyret med en såkaldt typegodkendelse, førend du overhovedet må køre en tur i den? Nå, ikke? Her er lidt om, hvad det egentlig er.

Hvad er en typegodkendelse?

Helt grundlæggende er en typegodkendelse et dokument, der beviser, at et givent produkt lever op til en række lovkrav. Det kan være det sikkerhedsmæssige eller på det tekniske plan.

I dag skal alt fra trailere til busser og personbiler været udstyret med en EU-typegodkendelse for overhovedet at blive solgt på det europæiske marked – og dermed altså også i Danmark. Sådan har det været siden april 2009, hvor EU-direktivet ”2007/46” stillede krav om typegodkendelse til alle nye personbiler, der sælges inden for EU fra den dato. Mere om det lidt senere.

Omvendt kan ethvert typegodkendt køretøj fra et andet EU og eller EØS-land samt Schweiz problemfrit indføres i Danmark uden at myndigheden på området – det er Færdselsstyrelsen – kan brokke sig. I det tilfælde skal bilen blot have været indregistreret i tre måneder i et andet EU- eller EØS-land og/eller Schweiz.

Krav til køretøjet

Lige når det kommer til personbiler betyder typegodkendelsen, at fabrikken som fremstiller bilen – eller importøren – står inde for, at bilen lever op til en lang række krav, der er bestemt for, at bilen overhovedet må køre på vejene. Det kan være eksempelvis størrelsen på hjul og bremser. Alt efter bilens fysiske størrelse kan det nemlig svinge.

På typegodkendelsen finder du også bilens stelnummer, mærke, model, egenvægt, den tilladte totalvægt og dæktryk under forskellige belastninger. Ja, det var blot for at nævne nogle af de mange oplysninger, som skal fremgå af en typegodkendelse, før den er okay inden for både dansk og EU-lovgivning. Men når noget først er indført i typegodkendelsen, kan du roligt regne med, at din bil lever op til alle love og regler.

Men typegodkendelses-papriet oplyser også alt om fra bilens modelbetegnelse til motorstørrelse og antallet af hestekræfter – den såkaldte ydelse.

Derfor er det egentlig først, når du begynder at rode med din bil – uden for lovens rammer og bestemmelser – at du skal tænke på at have en ny typegodkendelse med til synsmanden. Heldigvis har Færdselsstyrelsen på sin hjemmeside en lang række dokumenter, der beskriver, hvad du skal huske at medsende af information, når du anmoder om en typegodkendelse.

Dette gælder både for brugte, importerede og eller ombyggede biler, der – efter de er ombygget – har brug for en ny typegodkendelse for lovligt at kunne køres på de danske veje.

Typegodkendelse: Der er forskellige slags

Blot for at gøre det hele mere forvirrende findes der ovenikøbet flere former for typegodkendelser, alt efter hvilket type køretøj der er tale om. Serieproducerede personbiler skal eksempelvis leve op til kravene i en EF-godkendelse. Mens andre personbiler skal leve op til en såkaldt standardtypegodkendelse.

Sidstnævnte gælder eksempelvis personbiler, som i lovens forstand betegnes som M3-køretøjer.

På mere almindeligt dansk betyder det bare, at køretøjet vejer over 5 ton – den tilladte totalvægt kaldes det – og er godkendt til at fragte ni personer inklusiv føreren.

Der er forskel på tunge og lette køretøjer

Et køretøj er ikke bare fire hjul, et rat og nogle pedaler. Nej, dansk lovgivning skelner på flere parametre. B.la. mellem tunge og lette køretøjer. Heldigvis er det via Færdselsstyrelsens hjemmeside til at hitte ud af, hvordan der skelnes mellem de to køretøjs-kategorier.

 En typegodkendelse til tunge køretøjer:

Dansk lov siger, at ’tunge køretøjer’ defineres som: ”lastbiler med tilladt vægt over 3.500 kg, busser til mere end 9 personer samt påhængs- og sættevogne med tilladt totalvægt på over 3.500 kg”.

Og før du må svinge sådan en krabat forbi en synshal, skal du af færdselsstyrelsen havde udstedt en typegodkendelse. Hvilken og hvordan den ser ud, kan du finde mere om i punktet lige herunder.

Når du har fået typegodkendelsen, skal dit køretøj forbi en synshal, så en synsmand kan tjekke, at alt stemmer overens mellem papirer og selve bilen.

Dette kan du dog slippe for, hvis bilen i forvejen er komplet ny og lever op til betingelserne i en EF-typegodkendelse. Læse mere om det i punktet ’om de fire gangbare typegodkendelser’ i artiklen længere nede.

Selve udstedelsesprocessen er i dag gjort digital. Hvilket betyder, at du skal anmode om en typegodkendelse til dit tunge køretøj via enten typegodkendelser.dk eller virk.dk.  Behandlingstiden kører som ’straks-behandlinger’, hvis en af de overstående sider benyttes.

Færdselsstyrelsen udfører dog såkaldte ’stikprøvekontroller’ for at forhindre snyd. Er der derimod tale om EF-typegodkendelser, er behandlingstiden op til 10 hverdage.

Det er også ved ansøgning om typegodkendelser, at du skal huske at medsende dokumentation for, at din bil lever op til gældende love og regler på hvert enkelt område. Læs mere om det under afsnittet om dataerklæringer og EU-overensstemmelsesattesten.

En typegodkendelse til lette køretøjer:

Dansk lov siger, at ’lette køretøjer’ defineres som ”personbiler op til 9 personer, varebiler med en totalvægt op til 3.500 kg, motorcykler, knallerter, traktorer samt påhængsvogne, campingvogne og påhængsredskaber med en totalvægt op til 3.500 kg.

En typegodkendelse til lette køretøjer skal du dog ikke regne med at finde hos Færdselsstyrelsen. For de findes ikke mere. Eller jo, det gør de sådan set. Men det ligger til forskel fra typegodkendelsen af tunge køretøjer dog ikke på Færdselsstyrelsens bord at skaffe dit lette køretøj en typegodkendelse.

Ansvaret for disse udstedelser lå hos det daværende Trafikstyrelsen, men ved udgangen af 2013 stoppede man med at udstede typegodkendelser til lette køretøjer:

  • Personbil M1
  • Varebil N1
  • Motorcykel
  • Stor/lille knallert
  • Traktor
  • Påhængsvogn/sættevogn O1/O2
  • Campingvogn/påhængsredskab

Det skete, fordi det digitaliserede motorregister kunne varetage opgaven på baggrund af bilfabrikkernes egne oplysninger om alt fra godkendte bremsestørrelser til CO2-tal og sikkerhedsudstyr i det såkaldte CoC-certifikat eller på dansk EU-overensstemmelsesattesten. Det finder du mere om under punktet EU-overensstemmelsesattest (CoC).

Med bilfabrikkernes egne opgivelser fra CoC-certifikatet slap man for først at udstede en typegodkendelse til en bil, som alligevel skulle igennem et syn for at være helt lovlig på de danske veje.

Med EU-overensstemmelsesattesten kan serieproducerede biler på den måde køre uden om en synshal, når de første gang registreres her i landet.

Der findes dog stadig tilfælde, hvor lette køretøjer udstyres med typegodkendelser af Færdselsstyrelsen. En ATV-motorcykel betragtes nemlig i Danmark som en bil, og det samme gør biler med kun tre hjul. Disse køretøjer betragtes forsat som lette, og dem skal der stadig udstedes typegodkendelser til.

Der findes følgende, fire gangbare typegodkendelse:

Anmeldt EF-typegodkendelse (E-godkendelse)

Bruges når flere ens, serieproducerede og komplette køretøjer skal godkendes til kørsel på de danske veje. Denne type af godkendelser identificeres med begyndelsesbogstavet ’E’ eller ’e’ efterfulgt af en lang række tal.

Typegodkendelse (T-godkendelse)

Denne godkendelse gives til køretøjer, som leveres ukomplette – det vil sige, at bilen eksempelvis bygges færdig i Danmark. I og for sig lever det ukomplette køretøj op til EU-reglerne på området. Men den endelige godkendelse gives først, når bilen er bygget færdig.

Godkendelsen sker på baggrund af enten en ansøgning eller en anmeldelse til den danske myndighed på området. Det er Færdselsstyrelsen. Denne type af godkendelser identificeres med begyndelsesbogstavet ’T’ eller ’t’ efterfulgt af en lang række tal.

Godkendelseserklæring (G-erklæring)

Omfatter et enkelt chassis. Godkendelsen sker på baggrund af enten en ansøgning eller en anmeldelse til Færdselsstyrelsen. Denne type af godkendelser identificeres med begyndelsesbogstavet ’G eller ’g’ efterfulgt af en lang række tal.

Bremsedataerklæring (B-erklæring)

Omfatter flere komplette og/eller ukomplette EF-typegodkendte køretøjer med ens bremsesystem. Godkendelsen kan kun ske på baggrund af anmeldelse til Færdselsstyrelsen, og der kan ikke foretages ændringer i en udstedt godkendelse.

Tidligere havde man også standardtypegodkendelser. De sidste køretøjer, der fik denne godkendelse, var campingvogne og andre påhængskøretøjer med registreringspligt. En standardtypegodkendelse identificeres med begyndelsesbogstavet ’S eller ’A’ efterfulgt af en lang række tal.

Igen er der dog ingen regler, uden at der også er ’smutveje’. Vil du eksempelvis importere en brugt bil – eller som myndighederne kalder det ’et køretøj’ – skal du ikke skaffe en ny typegodkendelse i Danmark, hvis bilen allerede har en T-godkendelse, og den stadig lever op til godkendelsen.

Ligeledes kan reglen fraviges, hvis køretøjet har været registeret med T-godkendelsen i forvejen, og bilen har været registeret i udlandet i mindst tre måneder, før den kom til Danmark. 

Sådan finder du en typegodkendelse

Er du alligevel i tvivl om, hvorvidt dit køretøj er typegodkendt, kan du altid finde typegodkendelsesnummeret i bilens papirer. Ofte står det også skrevet ind på de første sider af bilens instruktionsbog.

Er bilen typegodkendt i EU, vil du dog altid kunne finde det specifikke typegodkendelsesnummer på bilens registreringsattest. Nummeret kan se ud som følger: e1*2007/46*0312*03. Her er det dog vigtigt at huske på, at Færdselsstyrelsen også opererer med danske typegodkendelsesnumre.

Disse kan findes i styrelsens database over typegodkendelser. Men det gælder kun biler indregistreret mellem april 1990 og juni 2012. Og kun for biler med dansk typegodkendelse. Den EU-bestemte typegodkendelse – den der begynder med ’E’ efterfulgt af en pokkers masse tal – skal du stadig finde på bilens registreringsattest.

I databasen kan du søge ud fra parametre som den enkelte bils modelkategori, mærke, model, byggedato interval og selve stelnummeret. Så længe der er tale om de danske typegodkendelser.

Bilen er ikke typegodkendt – hvad så?

Det hele lyder kompliceret – hvilket det sådan set også er. Og nu melder spørgsmålet sig sikkert – må du overhovedet køre i en bil, der ikke er typegodkendt på de danske veje? Det korte svar er ja.

Her skal vi nemlig endnu engang have fat i EU-direktivet fra før. ”2007 /46” betyder nemlig blot, at ethvert køretøj, der lever op til bestemmelserne i direktivet, kan importeres til Danmark og udstyres med nummerplader. Uden at eksempelvis en større sending af de samme serieproducerede biler enkeltvis skal forbi en synshal for at blive godkendt til de danske veje. 

Er typegodkendelsen så overhovedet til at komme uden om?

Igen er svaret ja. Reglen om EU-typegodkendelse har kun haft fuld effekt i EU-lande i små 11 år til dato. Biler, der er produceret før den dato, er derfor ikke nødvendigvis typegodkendt. Alligevel må vi danskere med kørekort jo gerne køre rundt i eksempelvis veteranbiler. Læs om frakendelse af frakendelse af kørekort via linket.

Efter danske regler regnes en bil helt automatisk som veterankøretøj, når den fylder 35 år efter første registreringsdato. Og den må du altså gerne køre rundt i, selvom der ikke findes en typegodkendelse på bilen. Hvilket der med største sandsynlighed ikke gør, når nu reglerne på området ikke er ældre, end de er.

Men som vi før kort var inde på, trådte reglerne om typegodkendelse i EU ikke for alvor i kraft før april 2009. Alligevel findes der et hav af godkendte biler indregistreret før den dato.

Det skyldes, at der i dansk lovgivning findes undtagelser fra reglen om typegodkendelse, den såkaldte typegodkendelsespligt. Og her er listen af køretøjer faktisk lang.

Biler som du må køre i uden en typegodkendelse

Du må nemlig gerne køre rundt i følgende køretøjer uden en typegodkendelse, siger færdselsstyrelsen:

  • Personbiler til højst ni personer (føreren medregnet)
  • Varebiler (tilladt totalvægt på højst 3.500 kg)
  • Motorcykler
  • Store knallerter
  • Traktorer
  • Motorredskaber
  • Påhængs- og campingvogne, som er forsynet med påløbsbremser eller ikke er forsynet med bremser – læs om fartgraenser med trailer her.
  • Påhængsvogne til traktorer og motorredskaber
  • Andre påhængsredskaber end campingvogne
  • Blokvogne og mobilkraner
  • EF-typegodkendte personbiler til mere end 9 personer med en tilladt totalvægt på højest 3.500 kg

Men det kræver alligevel lidt, før du helt lovligt kan slippes løs med en eller flere af de ovennævnte køretøjer. Du skal nemlig stille med køretøjet til et syn. Her skal en synsmand først se på, om bilens papirer er i orden.

Dernæst tjekke om bilen er sikkerhedsmæssigt forsvarlig og generelt i god nok stand til at blive lukket ud på de danske veje.

Det sidstnævnte skal alle andre køretøjer med danske nummerplader igennem ved det såkaldte ’periodiske syn’, der finder sted hvert andet år, når først bilen eller køretøjet er fyldt fire år fra første registreringsdato.

 Kan et ikke-typegodkendt køretøj slippe gennem et syn?

Ja, det er faktisk til at komme uden om typegodkendelsen. Det kræver dog, at minimum én af følgende to betingelser siger god for køretøjet.

1: Dataerklæring

Udstedes af køretøjsfabrikanten, dennes repræsentant(er), eller et anerkendt prøvningslaboratorium.

I modsætning til typegodkendelsen, som det er gratis at søge en udstedelse af gennem Færdselsstyrelsen, skal du her have penge op af lommen.

Men det er også dataerklæringen, du skal bruge, hvis bilen eksempelvis er ombygget i sådan en grad, at den mister sin typegodkendte identitet. Faktisk er der altid en dataerklæring på din bil, når den triller af fabrikkens samlebånd.

Det er her, bilproducenten erklærer, at bilen lever op til en række krav, som ikke umiddelbart kan vurderes i en synshal. Men som alligevel skal være opfyldt, før en bilforhandler overhovedet må sælge dig bilen.

Men laver du om på din bil i en grad, der går udover det tilladte i loven, skal du stille med en ny dataerklæring i synshallen, før din bil meget forenklet sagt kan godkendes.

Det er her, den nye dataerklæring kommer ind i billedet. Sådan en kan du få udarbejdet af bilfabrikken, der i første omgang byggede din bil. Men de ser næppe med milde øjne på den slags. Og så er det faktisk nemmere at gå til det, der i lovens forstand kaldes et ”anerkendt prøvningslaboratorium”.

Det er firmaer, der udfører en række test på din bil, for at se om den kan leve op til eksempelvis emissionskrav, sikkerheds- og støjkrav. Men også på dette område findes der undtagelser. Er din bil registreret første gang før 01.05.1977, er der nemlig ikke noget krav om fornyet dataerklæring ved ombygning.

Er din personbil registeret efter den dato, har du værsgo at vise myndighederne en dataerklæring. For varevogne er skæringsdatoen 01.04.1978.

Meget forenklet kan det siges, at dataerklæringer skal laves, når lette køretøjer (dvs. personbiler med en vægt indtil 3.500 kilo og op til ni passagerer inklusive føreren) i forvejen ikke er EU-godkendte. Og når disse ikke kan godkendes på anden vis.

2: EU-overensstemmelsesattest (CoC)

Oplysninger fra køretøjsfabrikanten.

Du kan også få godkendt din eksempelvis meget ombyggede og restaurerede bil, hvis du kan skaffe en ny ’overensstemmelsesattest’ eller ”certificate of conformity” fra producenten, der i første omgang har bygget din bil. En overensstemmelsesattest er i mange tilfælde også nødvendig, hvis du vil bygge din bil om fra varevogn til personbil.

Dokumentet skal bruges i synshallen som dokumentationen for, at bilen overhovedet må registreres som personbil. Attesten rummer en række parametre som brændstofforbrug, vægttal eller batteriers rækkevidde, hvis der er tale om en elbil. Et CoC-dokument skal også bruges, hvis du vil have toldsynet og dermed indført en bil af nyere dato til Danmark.

Basalt set er CoC-dokumentet fabrikantens egen typegodkendelse af den enkelte bil. Derfor følger det enkelte Coc-dokument også den enkelte bil.

Typegodkendelsernes jungle

Nu ved du lidt om den jungle, typegodkendelserne kan være. Er du helt stået af, kan du dog roligt slå koldt vand i blodet. På EU-plan synes man nemlig også, at de mange regler er en tand for indviklede. Derfor træder nye og mere enkle regler i kraft senere på året.

På den måde forenkles reglerne forhåbentlig en hel del. Men indtil videre er det altså de gamle, mere komplekse regler, der gælder for os danskere.