Kongehusets nummerplader - Tjekbil.dk

Find info om alle køretøjer

Tjek synsrapporter, gæld, kilometerfusk og meget mere

Kongehusets nummerplader

I hele verden kører biler rundt med unikke nummerplader, der adskiller den enkelte bils særtegn fra andre. Grunden til, at det overhovedet kan lade sig gøre er, at hvert land har deres egen unikke kombination af bogstaver og tal til at udgøre nummerpladen. Eksempelvis starter Danmarks nummerplader som bekendt med to bogstaver efterfulgt af et femcifret tal, hvilket er unikt for netop vores land. Derudover er der særlige køretøjer eller erhverv, der har deres egne kendetegnende nummerplader, og et af dem er Det Danske Kongehus. Deres biler har nogle helt særlige nummerplader, og nedenfor beskrives der, hvordan de skiller sig ud fra resten.

Kronede nummerplader

Kongehuset behøves ikke at bruge kræfter på at skille deres biler ud med noget særligt – de er rigeligt særlige i forvejen. Alle de royale bilers nummerplader er nemlig præget af en kongekrone, så man ikke er i tvivl om, hvem det drejer sig om. Kongehuset har en forskellig række nummerplader, der bruges alt efter, hvem der kører bilen, hvad det er for en af bilerne, og i hvilken situation eller begivenhed bilen benyttes i. 

De forskellige royale nummerplader 

Kongehuset har som sagt flere forskellige nummerplader, de benytter sig af afhængigt af omstændighederne, og de har tre forskellige slags, der bruges. Den ene og den mest kendte af dem er den såkaldte Store Krone, der sidder på den fornemste af de kongelige vogne, der også er navnet på bilen. Det er en hvid, næsten kvadratisk nummerplade, der er præget af en stor, guldkrone – heraf navnet. 

De øvrige royale biler kører rundt med en sort nummerplader, der er udsmykket med en mindre krone til venstre for enten en, to eller tre hvide cifre – cifrene angiver bilens kaldenavn. Eksempelvis kaldes en af deres biler Krone 11, hvor der så står 11 til venstre for kronen. Medlemmerne af Kongefamilien – af dem der er gamle nok – har alle et personligt ciffer, der bruges på deres kroneplader. Dronning Margrethe har 121, da hun i 1958 på sin 18-års fødselsdag fik en Volvo Amazon med nummerpladen KA20121, og siden da har hun holdt fast i de tre sidste cifre. Kronprins Frederik har nummer 68, der refererer til hans fødselsår, og Frederik 9. havde 461, der var hans soldaternummer som ung menig. Der er altså altid et personligt præg over deres valg af nummerplader. Disse to slags nummerplader bliver kun brugt, når det er en fra Kongehuset, der kører bilen eller en af Kongehusets chauffører og desuden også kun, når bilen er inden for landets grænser. 

Den sidste, de bruger på de royale biler, er ganske almindelige nummerplader, som resten af Danmark også kører rundt med. Dem bruger de, når de skal uden for landets grænser eller til privat brug.

Store Krones historie 

Den mest prestigefyldte af hele den royale vognparks køretøjer er som sagt Store Krone. Det er en gammel Rolls-Royce Silver Wraith, som Frederik 9. fik anskaffet i 1958, og som stadig bliver brugt i dag. Den bliver brugt, når H.M. Dronningen eller andre udenlandske statsoverhoveder skal transporteres til officielle begivenheder. Store Krone er stadig meget velholdt selvom, at den er fra 1958 og efterhånden har kørt over 140.000 kilometer. Frederik 9. fik dengang anskaffet den største af Silver Wraith-modellerne, som har plads til syv personer, og som indeni er dekoreret med blankt valnøddetræ, og sæderne er betrukket med lysegråt læder. 

Facebook
Twitter
LinkedIn