Bødetakster 2019 | Se hvad det koster at køre for stærkt | TjekBil

Find info om alle køretøjer

Tjek synsrapporter, gæld, kilometerfusk og meget mere

Bødetakster og fartbøder 2019

I Danmark er det dyrt at køre hurtigere end det tilladte. Mange får jævnligt en fartbøde for overtrædelse af hastighedsgrænsen. Den mindste bødetakst for en fartoverskridelse er 1.000 kr. Fartbøders endelige bødetakst afhænger af, hvor meget du har kørt over fartgrænsen. Hvis fartoverskridelsen er ekstra høj tillægges et særligt farttillæg til fartbøden. Tillægget er indregnet i nedenstående bødetakster og fartbøder.

Generelt om farbøder

Hvis din fartoverskridelse som minimum medfører et klip i kørekortet, koster det 500 kr. ekstra. Der bliver altså tilføjet et ekstra gebyr til fartbøder, hvis du kører tilstrækkeligt for hurtigt, og dermed får et klip i kørekortet. Der er ikke er tale om en bødeforhøjelse, men en selvstændig opkrævning på 500 kr., som man får samtidig med sin fartbøde. Pengene skal finansiere en såkaldt offerfond, der skal styrke rådgivning, oplysning og forskning mv. på området for færdselssikkerhed. Vær opmærksom på, at den ekstra fartbøde på 500 kr. tillægges til alle fartbøder, hvor føreren samtidig modtager et klip i kørekortet. Dette beløb er også indregnet i nedenstående tabeller, hvor det er aktuelt.

Herunder finder du eksempler på bødetakster og fartbøder ved overskridelser, hvor fartgrænsen er på 50, 80, 110 eller 130 km/t.

Hvad er fartbøder?

Umiddelbart kan det virke som et dumt spørgsmål, men fartbøder er faktisk ofte et misforstået begreb. Der skelnes nemlig ofte mellem en fartbøde og en afgift. Man taler oftest om forskellen i forbindelse med parkeringsbøder og parkeringsafgifter. Det kan du læse meget mere om i vores artikel om parkeringsregler.

Forskellen på fartbøder og afgifter er, at det kun er politiet, der kan udstede fartbøder. Afgifter er oftest parkeringsafgifter, som parkeringsvagter ligger i din forrude. En parkeringsbøde er derimod udstedt af politiet, og gives oftest kun, hvis bilen holder på et sted eller en måde, hvorpå den er til fare for medbilister og/eller er i vejen for trafikken. Der er derfor ikke tale om en offentlig instans, når det er afgifter, der pålægges en bilist. Derimod er det netop politiet, og dermed staten, som giver bilisterne fartbøder.

Den korrekte definition af en bøde er altså, at eksempelvis fartbøder er en straf, som gives til en bilist, fordi personen har begået en lovovertrædelse, der jo som bekendt er ulovlig og dermed også strafbar. Fartbøder er derfor en af de mest gængse former for bøder, der bliver brugt i Danmark.

Nedsættelse af bøde – studerende

Er du studerende, er det muligt at få en form for studierabat på dine fartbøder. Selvom mange i daglig tale beskriver nedsættelse af bøder som en rabat for studerende, er det faktisk ikke helt korrekt. Nedsættelse af bøder er en ret for alle med en indkomst på under 13.975 kr. om måneden eller under 167.700 kr. om året.

Hører du til en af de ovenstående, kan du få en nedsættelse af bøden på 50 pct. Det er politiet, som laver en vurdering af de enkelte fartbøder. Under vurderingen gør politiet bl.a. brug af Gældsstyrelsen, hvor der søges i flere forskellige systemer. Når man har fået svar på ansøgningen om nedsættelse af bøden skal man betale – og ikke før.

Foruden nedsættelse af bøde, er udsættelse eller en afdragsordning ligeledes en mulighed for dig, der har svært ved at betale bøden lige nu og her. Der er dog et maksimalt fastsat antal måneder på afdragsordningen, hvilket på nuværende tidspunkt er 6 måneder.

Ønsker du derimod at få udsat bøden, kan du ansøge om dette også. Vær dog opmærksom på, at det ikke er muligt at få udsat fartbøder samt bøder generelt med mere end 6 måneder.

Bødetakster (fartbøder) ved 50 km/t

Fartoverskridelse (km/t)Bødetakst (kr.)Klip eller frakendelse
51-591000 -
60-641500 -
652500 -
66-693000Klip i kørekortet
70-793500Klip i kørekortet
804000Klip i kørekortet
81-844000Betinget frakendelse
85-894500Betinget frakendelse
90-945000Betinget frakendelse
95-996000Betinget frakendelse
1006500Betinget frakendelse
101-6500+Ubetinget frakendelse

Bødetakster (fartbøder) ved 80 km/t

Fartoverskridelse (km/t)Bødetakst (kr.)Klip eller frakendelse
81-951000 -
96-1031500 -
1042500 -
105-1113000Klip i kørekortet
112-1273500Klip i kørekortet
1284000Klip i kørekortet
129-1354000Betinget frakendelse
136-1394500Betinget frakendelse
140-1435500Betinget frakendelse
144-1496000Betinget frakendelse
150-1516500Betinget frakendelse
152-1597500Betinget frakendelse
1608500Betinget frakendelse
161-8500+Ubetinget frakendelse

Efter indførsel af hastighedsgrænse på 130 km/t på udvalgte motorvejsstrækninger i Danmark, skal man skal op til en orienterende køreprøve, hvis man bliver taget i at køre 160 km/t eller mere. Husk derudover, at du får et klip i kørekortet samt en ekstra fartbøde, når du kører mere end 104 km/t i en 80 km/t fartzone. Ellers er bødetaksterne følgende:

Bødetakster (fartbøder) ved 110 km/t

Fartoverskridelse (km/t)Bødetakst (kr.)Klip eller frakendelse
111-1311000 -
132-1391500 -
140-1422500 -
1433000-
144-1493500Klip i kørekortet
150-1534000Klip i kørekortet
154-1595000Klip i kørekortet
160-1645000Betinget frakendelse
165-1695500Betinget frakendelse
170-1756000Betinget frakendelse
176-1796500Betinget frakendelse
180-1867000Betinget frakendelse
187-1898000Betinget frakendelse
190-1978500Betinget frakendelse
198-1999000Betinget frakendelse
200-2089500Ubetinget frakendelse
20911000Ubetinget frakendelse
210-21911500Ubetinget frakendelse
220-13000+Ubetinget frakendelse

Bødetakster (fartbøder) ved 130 km/t

Fartoverskridelse (km/t)Bødetakst (kr.)Klip eller frakendelse
131-1391000 -
140-1492000 -
150-1552500 -
156-1593000 -
160-1684000Betinget frakendelse
1694500Betinget frakendelse
170-1795000Betinget frakendelse
180-1815500Betinget frakendelse
182-1896000Betinget frakendelse
190-1946500Betinget frakendelse
195-1997000Betinget frakendelse
200-2077500Ubetinget frakendelse
208-2098000Ubetinget frakendelse
210-2198500Ubetinget frakendelse
2209000Ubetinget frakendelse
221-22910000Ubetinget frakendelse
230-23310500Ubetinget frakendelse
234-23911000Ubetinget frakendelse
240-24611500Ubetinget frakendelse
247-24913000Ubetinget frakendelse
250-25913500Ubetinget frakendelse
260-15000+Ubetinget frakendelse

Læs om fartgrænserne med campingvogn og trailer her

Klip i kørekortet

Du får et klip i kørekortet, hvis du kører mere end 30 procent for stærkt. Bødens endelige størrelse afhænger af hastigheden.

Derudover er det værd at have i baghovedet, at man modtager ekstra fartbøder på 500 kr. til offerfonden.

Frakendelse af kørekortet

Kører du i en almindelig personbil med mere end 60 pct. for høj hastighed eller 160 km/t og derover, får du en betinget frakendelse af kørekortet. Hvis du kører mere end 30 pct. for stærkt på en motorvej med en hastighedsbegrænsning på 130 km/t, har du overskredet frakendelsesgrænsen på 160 km/t, og får dermed en betinget frakendelse af kørekortet.

Ved en meget stor overskridelse af hastighedsgrænsen får du derimod en ubetinget frakendelse af kørekortet i en periode. For personbil med anhænger mm. får du en betinget frakendelse af kørekortet ved 40 pct. overskridelse af hastighedsgrænsen.

Ved frakendelse af kørekortet kan du risikere at skulle forny dit kørekort. Læs mere om fornyelse af kørekort.

Dobbelt bødetakster (fartbøder) ved vejarbejde

Siden 15. april 2014 er fartbøder for at overskride hastighedsgrænsen ved et vejarbejde steget til dobbelte fartbøder. Samtidig får bilisterne en betinget frakendelse af kørekortet allerede ved hastighedsoverskridelser på 40 procent.

Fordoblingen kommer til at ske i forhold til den samlede fartbøde, der i dag udmåles efter færdselsloven, f.eks. også inklusive et højhastighedstillæg, som altså tilføjes fartbøder givet i zoner for vejarbejde.

Download Tjekbil appen ved at trykke her

Facebook
Twitter
LinkedIn