Fornyelse af kørekort og hvordan du gør | Tjekbil.dk

Find info om alle køretøjer

Tjek synsrapporter, gæld, kilometerfusk og meget mere

Fornyelse af kørekortet

Fornyelse af kørekort er obligatorisk, hvis du vil færdes på de danske veje i et køretøj, men selvom du har bestået teori- og køreprøve med bravur, er det kun til låns. Og her taler vi ikke om forseelser, der kan udløse frakendelse af kørekortet, men om den udløbsdato, dit kørekort har. Kørekort udstedt efter d. 19 januar 2013 har en gyldighed på 15 år og skal herefter fornyes. Vi har herunder samlet de gældende regler for fornyelse af kørekortet.

Ansøgning til fornyelse af kørekortet

Når dit kørekort er ved at udløbe, skal du henvende dig til et af landets kommuner, som vurderer om betingelserne for fornyelse af kørekort er opfyldt. Her udfylder du en ansøgning om fornyelse.

Dokumentation for hvem du er

Når du indleverer din ansøgning til en af landets kommuner, skal du dokumentere din identitet. Du skal derfor medbringe dit eventuelt tidligere udstedte kørekort af EU-modellen eller dit gyldige pas. Hvis du ikke har det, skal du i stedet medbringe din originale dåbs-, navne- eller fødselsattest, sundhedskort eller andet egnet legitimation, samt billedlegitimation.

Andre dokumenter du skal medbringe:

  • Dit kørekort
  • Foto
  • Lægeattest i visse tilfælde, se nærmere nedenfor

Hvor længe er kørekortet gyldigt?

Fra den 19. januar 2013 udstedes kørekort til stor knallert, motorcykel, bil og traktor/motorredskab med en gyldighedstid på højst 15 år. Et kørekorts gyldighed fastsættes herefter på grundlag af datoen for udstedelse.

Kørekort til lastbil, bus og erhvervsmæssig personbefordring udstedes med en gyldighedstid på højst 5 år.

Fornyelse af kørekort til bil, mc mv.

Skal kørekortet fornyes i forbindelse med udløb af gyldighedstiden, kan få udstedt et nyt kørekort med en gyldighedsperiode på 15 år, uden at indlevere lægeattest. Dog skal personer, der tidligere har fået fastsat en kortere gyldighedstid, fortsat indlevere en lægeattest ved ansøgning om fornyelse af kørekort. Er du fyldt 70 år, vil dit kørekort dog blive udstedt med en kortere gyldighed, men der er som udgangspunkt ikke krav til lægeerklæring, hvis du ikke tidligere har skulle fremvise den ved fornyelse.

Hvis kørekortet er udløbet for mere end 3 år siden

Hvis der er gået 3 år eller mere siden, at dit kørekort udløb, skal du aflægge en kontrollerende køreprøve (en teoriprøve og en praktisk prøve), inden du kan få udstedt nyt kørekort.

Hvis du har brug for et foreløbigt kørekort

Hvis du skal have fornyet dit kørekort, og du ønsker mulighed for at køre uden for Norden, inden du modtager dit nye kørekort. Kan du ansøge kommunen om en foreløbig fornyelse af dit kørekort med en begrænset gyldighedsperiode på 3 måneder.

Download Tjekbil appen ved at trykke her

Facebook
Twitter
LinkedIn