Overblik over nummerpladepriser - Tjekbil.dk

Find info om alle køretøjer

Tjek synsrapporter, gæld, kilometerfusk og meget mere

Overblik over nummerpladepriser

Selvom nummerplader kun er en lille brøkdel af din bil eller andet køretøj, er der stadig mange detaljer, man skal have styr på i forbindelse med at finde de rette.  Læs derfor med her for at få et samlet overblik over de forskellige nummerpladepriser til dit køretøj. 

Motorregistrets oversigt

Skal du have styr på de helt grundlæggende ting, når det kommer til alt inden for ejerskab af køretøjer, er Motorregistret under SKAT det rette sted at søge hen. Her kan du både søge efter og betale for nye nummerplader og læse beskrivelser om, hvilken nummerplade der passer bedst til netop dit køretøj. Du kan også finde information vedrørende mistede, stjålne eller beskadigede nummerplader samt alt andet, du kunne få spørgsmål omkring.

Hvor køber man nummerplader? 

Måske et banalt spørgsmål, men ikke desto mindre nyttigt at vide. Nummerplader kan du købe hos nummerpladeoperatører rundt omkring i landet eller i en af Motorregistrets motorekspeditioner.

Hvis du skulle få behov for prøvemærker til et køretøj, der ikke er registreret, er der også mulighed for det. Prøvemærkerne godkendt til formålskørsel kan købes hos udvalgte toldekspeditioner, i Motorregistret eller i lokale motorekspeditioner. 

Grundlæggende pris for nummerplader 

Hvis du skal i gang med at finde et sæt nummerplader til din bil eller køretøj, vil du skulle forvente at betale 1.180 kr. Oveni prisen kommer også et gebyr i forbindelse med henvendelsen til Motorregistret, der kan svinge lidt fra operatør til operatør. Normalt er det dog at betale et gebyr på cirka 200 kr. for de nye nummerplader. 

Hvis dit køretøj er en knallert, motorcykel, trailer eller lignende vil prisen i stedet være 590 kr. Også her bør du forvente et gebyr på ca. 200 kr. ved henvendelse til Motorregistret.

Særlige nummerplader

Andre priser gælder for atypiske, anderledes eller pludseligt nødvendige nummerplader. For eksempel koster det 590 kr. at tilegne sig erstatningsnummerplader. 

Skal du i stedet ud i en tredje nummerplade med rød skrift, er prisen 110 kr. For både erstatningsnummerpladerne og tredje nummerplade gælder det, at der kan tilkomme et forsendelsesgebyr på 38 kr.

Hvis du vil påsætte personlige ønskenummerplader på dit køretøj, er prisen for disse 9.180 kr. Har du modsat allerede et personligt køretøj, og derfor gerne vil tilføje lidt ekstra, nemlig de historiske nummerplader som matcher køretøjet, er prisen 2.480 kr. Denne slags historiske nummerplader fås også til motorcykler, hvor prisen er sat til 1.240 kr. Her er der som ved almindelige nummerplader også et forventeligt gebyr på cirka 200 kr. 

For prøvemærkerne gælder andre regler for pris. For disse afhænger prisen af den tid, prøvemærket bliver brugt i. Satsen ligger på 100 kr. pr. dag i tidsrummet 00-23:59, inklusiv ansvarsforsikring. Er det i stedet et fast prøveskilt til bil, koster det 1.180 kr med en årlig afgift på 1.150 kr. Prøveskilte til motorcykler har også prisen 1.180 kr, dog med den årlige afgiftssats sat til 190 kr. 

Køretøjer med nedsat afgift

Køretøjer med nedsat afgift er typisk taxaer, busser eller handicapbiler. Også disse skal naturligvis have deres retmæssige nummerplader påsat. Dog er der særlige regler for disse og en række oplysninger skal først deles med Motorstyrelsen, før nummerpladerne kan bestilles.

Vigtigt at huske 

Når du er blevet forsikret om hvilke nummerplader du skal bruge, kan du gå i gang med det egentlige køb. For at dette kan træde igennem skal du huske at medbringe en række ting. Først og fremmest gælder det køretøjets seneste registreringsattest. Derudover også dit eget billed-ID, enten kørekort eller pas. Dernæst må du huske forsikringsbevis eller oplysninger om forsikringsselskab, som er at finde online i Motorregistret.

Alternativt kan du, i tilfælde af forhindring, give din fuldmagt til en tredjepart, der kan købe nummerpladerne for dig.

Facebook
Twitter
LinkedIn