Nummerpladers udseende - Tjekbil.dk

Find info om alle køretøjer

Tjek synsrapporter, gæld, kilometerfusk og meget mere

Nummerpladers udseende

Når man begynder at kigge nærmere på information om nummerplader, bliver det meget hurtigt tydeligt, at de gennem årene har gennemgået lidt af en udvikling. Nummerpladerne har måske kun eksisteret i lidt over 100 år, men de har i denne tidsperiode haft travlt med  mange transformationer og justeringer.. Læs derfor med her for at få et overblik over, hvordan nummerpladens udseende har udviklet sig med tiden.

Den spæde begyndelse

Da nummerpladerne først begyndte at komme frem, var de som regel præget af stor beskedenhed. Det var i naturlig forlængelse af, at man i de fleste lande, hvor køretøjer begyndte at blive mere almindelige, ikke havde midler og ressourcer til at sørge for systematisering af trafikanternes køretøjer. I dag eksisterer ønskenummerpladen, hvor man som bilist har mulighed for at bestille en personlig nummerplade med sine selvvalgte cifre eller bogstaver. Selvom dette som sådan ikke var muligt tilbage i starten af 1900-tallet, så var det dog i stedet almindeligt for mange bilejere selv at male deres nummerplader direkte på køretøjet. Derfor var nummerpladesystemet dengang ofte præget af kreativ frihed og mange forskellige udtryk i blandt de eksisterende nummerplader. Senere begyndte man i større omfang at producere nummerplader, der var knyttet til folks geografiske lokation ved eksempelvis at tilføje kendingsbogstaver for visse byer eller regioner. Dermed begyndte man så småt at skabe et mere homogent udtryk for nummerpladerne.

Justering og eksperimentering

Efter den danske indførelse af nummerplader i 1903, blev det senere bestemt, at farven på cifrene og bogstaverne var op til den enkle bilejer at bestemme. Sådan fortsatte det indtil år 1908. Efter nogle år blev det i år 1908 besluttet, at cifrene skulle skrives med sort skrift på en hvid baggrund. Det skulle dog vise sig ikke at være gældende længere end til år 1919, hvor det i Danmark blev forbudt at male nummerpladerne direkte på køretøjer. I stedet indførte man de lovpligtige nummerplader, der havde røde bogstaver og blå cifre. Igen i år 1921 blev dette ændret og nummerplader med sort baggrund og hvid skrift i standardiseret font indført som erstatning. Sådan fortsatte ændringen i nummerpladernes udseende, som gentagende gange frem til i dag gennemgik en række af forskellige ændringer.

Danske nummerplader i dag

Siden 2008 har de danske nummerplader stort set beholdt deres æstetiske udtryk og dermed fået hvile fra den årelange og konstante ændring der særligt prægede 1900-tallet. For nummerpladerne herhjemme betyder det i dag, at skriften og dermed både cifrene og bogstaverne på nummerpladen står skrevet med sort skrift på en hvid baggrund. Typisk vil materialet for nummerpladerne være fremstillet af metal eller plastik. Nogle nummerplader kan bære ekstra forsyninger i form af relevante tegn. Et typisk eksempel på dette, som også ses i Danmark, er EU-tegnet, som ejere af køretøjer selv må bestemme, om de vil have til at fremgå af deres nummerplader. Dette kan man vælge at tilføje til sin nummerplade sammen med Danmarks internationale kendingsbogstaver nedenunder EU-symbolet.

For at gøre de danske nummerplader internationalt venlige, benytter man ikke bogstaver som I, Q, Æ, Ø, Å. Derudover sørger nummerpladeproducenten også for, at eventuelle, uheldige bogstavkombinationer bliver undgået til fordel for bilejerne. Derfor har man valgt at sætte specifikke regler for visse bogstavkombinationer, der som følge er blevet erklæret uegnede til nummerplader. 

Facebook
Twitter
LinkedIn