Nummerpladeserier - Tjekbil.dk

Find info om alle køretøjer

Tjek synsrapporter, gæld, kilometerfusk og meget mere

Nummerpladeserier

Der ligger dog meget mere til nummerpladerne end man egentligt går og tror. Kombinationen af tal og bogstaver har svinget meget i løbet af årene, og desuden ændres de også alt efter hvilket køretøj, der er tale om. Alle køretøjers registreringsnumre indgår nemlig i en nummerpladeserie, hvor alle nye køretøjer, der registreres, skal passe ind i. Mere præcist hvordan det foregår, beskrives der nedenfor.

Hvordan fungerer nummerpladeserier i praksis?

Som sagt har forskellige køretøjer og forskellige erhverv ligeledes forskellige nummerplader. Næsten alle typer af køretøjer, der ikke er ens, har hver en lang nummerpladeserie. Alle nye køretøjer inden for én type fartøj, der bliver registreret, får et registreringsnummer inden for den givne types nummerpladeserie. Det vil sige, at hvis en ny campingvogn registreres, får den et registreringsnummer inden for campingvognes nummerpladeserie, der desuden går fra 1.000 til 2.999, og derudover består af to tilfældige bogstaver. Nummerpladeserier bliver naturligvis brugt op engang imellem, og så finder man plads i andre ubrugte serier. Det er sket rigtig mange gange de sidste 100 år, at bestemte køretøjer har “taget” noget af en nummerserie fra andre køretøjer, der ikke har brug for dem, eller som i hvert fald ikke får brug for dem lige foreløbigt.

Ændringer i nummerpladeserier

Som nævnt skifter de forskellige køretøjers nummerpladeserier hyppigt rundt, så dem, der har brug for ekstra numre, får det. Eksempelvis lavede man nye nummerpladeserier til diplomatiske køretøjer i 1969. Det gjorde man ved at reducere serien for kvadratiske personbilsplader. Den gik på daværende tidspunkt fra 60.000 til 77.999, men de sidste 1.999 numre blev sløjfet og gik i stedet for til diplomatiske køretøjer. Da kvadratiske nummerplader til personbiler ikke var vildt populære længere, kunne man uden de store problemer reducere serien, så den nu gik fra 60.000 til 75.999. Da der allerede var uddelt nummerplader i serierne 76.000 til 77.999, som startede med AB og AC, startede den nye diplomatserie ved bogstaverne AD. 

Ligeledes var serien for store knallerter fra 700 til 999 omkring årtusindeskiftet ved at udløbe. Derfor byttede man de store knallerters nummerpladeserie ud med godkendte traktorers, da traktorerne langt fra havde udfyldt deres serie. Således fik traktorerne resten af nummerserien fra 700 til 999, og de store knallerter fik i stedet for resten af traktorernes serie fra 001 til 699. 

Nummerpladeserier blandt de mest populære køretøjer

Når man tænker på de køretøjer, man oftest ser på vejene rundt omkring i Danmark, vil man nok først tænke på almindelige personbiler og derefter måske motorcykler og lastbiler. Personbiler er selvfølgelig det mest populære køretøj i Danmark så vidt som i hele verden. Derfor er det også det køretøj med den største nummerpladeserie. I Danmark går serien for personbiler fra 20.000 og helt op til 75.999. Serien fra 60.000 og op til 75.999 er dog forbeholdt personbiler med kvadratiske nummerplader. 

Hvis man samler alle lastvogne og -biler i én kategori, er det det køretøj i Danmark med den anden største nummerpladeserie. Serien går nemlig fra 78.000 til 97.999. Heriblandt er de første 10.000 numre i serien til kvadratiske nummerplader, og de sidste 10.000 er til rektangulære nummerplader. Disse serier gælder også både for erhverv og for private lastvogne, den eneste forskel er, at erhvervsbilerne altid kører med gule plader. Personmotorcykler har også en relativt stor nummerpladeserie, der går fra 10.000 til 18.999.

Facebook
Twitter
LinkedIn