Ønskenummerplader til den personlige bil - Tjekbil.dk

Find info om alle køretøjer

Tjek synsrapporter, gæld, kilometerfusk og meget mere

Ønskenummerplader til den personlige bil

Der findes flere forskellige metoder til at gøre sit køretøj mere personligt. Når først man har fået alle de praktiske og lovmæssige ting på plads ved sin bil eller andet køretøj, findes der en række muligheder for at skille sig ud og blive bemærket, når man er farten. Læs med her for at finde al den nødvendige information om muligheden for at få skaffet ønskenummerplader til din bil eller køretøj. 

Fra drøm til realitet 

For nogle kan tanken om en ønskenummerplade være opstået som en tidlig drengedrøm eller stamme fra tanken om en ekstra bonus til drømmebilen. Især for de helt store bilentusiaster kan idéen om en ønskenummerplade være fristende, så man virkelig kan understrege, at ens køretøj er helt unik. Hvis du eksempelvis har været ude at investere i bilen fra din vildeste fantasi, har du måske også lyst til at bruge ønskenummerpladen som det sidste skridt mod den fuldendte bil. Ønskenummerpladen kan i hvert fald sikre din bils overordnede udtryk og ikke mindst sørge for, at dine medtrafikanter får øje på dig på vejene. Hvad end baggrunden for ønskenummerpladen er, er det i hvert fald helt sikkert, at det vil være en opsigtsvækkende tilføjelse, som vil gøre langt de fleste bilentusiaster grønne af misundelse. 

Værd at vide om ønskenummerplader

Selvom det er få bilister, der anskaffer sig ønskenummerplader, er det muligt for alle at ansøge om retten til dem. Men for at man kan få sine ønskenummerplader, skal man leve op til nogle enkelte krav. Hvis du gerne vil tilføje det særlige element til din bil skal du først og fremmest være opmærksom på, at din valgte kombination af cifre og bogstaver på ønskenummerpladen ikke må være stødende for nogen af dine medtrafikanter. For at undgå uønskede problematikker, er det derfor Motorregistret der vurderer, hvorvidt den ønskede nummerplade er passende eller ej. For teksten på nummerpladen gælder det også, at der skal være mindst to og maks syv danske tal eller bogstaver. Disse tal skal desuden være unikke, dvs. ingen andre må i forvejen bruge dem på deres køretøj. Sidst kan bilister heller ikke få lov til at påsætte ønskenummerplader med kun to bogstaver efterfulgt udelukkende af cifre. 

Det er også vigtigt, at du, på trods af din unikke nummerplade, stadig følger de gældende regelsæt for danske nummerplader. Derfor kan du også kun få ønskepladerne til køretøjer, som du selv er primær ejer af.

Hvordan bestiller man ønskenummerplader? 

Da processen vedrørende ansøgningen om ønskenummerplader i dag foregår online, skal du benytte dig af dit NemID-login for at få adgang til bestillingen. Al bestilling af ønskenummerpladerne foregår gennem SKATs Motorregister. Inde på Motorregistret kan du bestille de ønskede nummerplader til både almindelige personbiler, motorcykler og autocampere. Hvis bestillingen succesfuldt går igennem, køber du automatisk retten til ønskenummerpladen i otte år ad gangen. 

Foruden dét, at dine ønskenummerpladen først skal igennem Motorregistrets godkendelsessystem, skal der også betales for dem. Prisen er 9.180 kr. for et sæt ønskenummerplader med et gebyr på 200 kr. for registreringen. Vælger du efter den otte-årige periode at forny nummerpladerne, koster denne 8.000 kr. 

Når din bestilling er gået igennem og godkendt, kan du forvente en leveringstid på cirka fire uger til din nærmeste motorekspedition. Herefter kan du frit påbegynde din tilværelse som ejer af de nye og personlige ønskenummerplader.

Facebook
Twitter
LinkedIn