Tidslinje for nummerplader - Tjekbil.dk

Find info om alle køretøjer

Tjek synsrapporter, gæld, kilometerfusk og meget mere

Tidslinje for nummerplader

Mennesker har som bekendt alle et CPR-nummer, der er et unikt nummer, som kun den ene person besidder. Ligeledes har biler hver især et registreringsnummer – bedre kendt som en nummerplade  – der adskiller dem fra alle andre køretøjer. Registreringsnummeret er en effektiv måde at indskrive alle køretøjer i et system, som offentlige instanser let kan tilgå. Nummerpladerne har siden 1903, hvor den første danske bil blev registreret, skiftet udseende og tal- og bogstavkombination flere gange. I de næste afsnit gives der en tidslinje for nogle af de vigtigste ændringer af nummerplader gennem historien. 

Danske nummerpladers historie

Som sagt blev de første biler registreret i Danmark i 1903, og mere præcist begyndte bilerne i København at få de første nummerplader den første februar samme år. Den ottende august 1903 blev det gældende for hele landet, at alle biler var forpligtet til at få en nummerplade. Nummerplader var måske så meget sagt, da registreringsnumrene de første år oftest bare blev malet på bilen. De skulle bestå af et bogstav, der angav hjemstedsamtet og et løbenummer. Bogstavet skulle desuden være lavere end tallene. I 1906 skete der endnu en udvikling, da det også blev en lov for motorcykler at få nummerplader, og de blev placeret under sadlen. Både motorcykel- og bilnummerplader var hvide med sort skrift, men i 1919 blev de ændrede således, at de nu var hvide med et rødt bogstav og blå tal. I 1921 blev udseendet så ændret igen til at være sort med hvid skrift, og sådan så nummerpladerne herefter ud de næste mange år. Da det var de lokale politistationer, der stod for at producere nummerpladerne, svingede typografien på pladerne alt efter hvor i landet, man befandt sig. I 1930 blev der tilføjet en hvid politihandske under amtsbogstavet med et lille rødt øje inden i. 

Desuden blev Sønderjylland i 1920, efter afslutningen på første verdenskrig, genforenet med Danmark, og bilerne derfra begyndte derfor også at blive registreret på lige fod med andre danske biler. 

Nummerplader efter 1950

Stort set alle danskere vil nærmest i søvne kunne fortælle, hvordan de nuværende danske nummerplader ser ud. Det skyldes naturligvis, at man hele tiden ser dem, da størstedelen af befolkningen kører i bil, men også fordi, at de næsten har set ens ud i de sidste 60 år. Udover farven på nummerpladerne er ændringerne i denne periode meget få. I 1958 blev nummerpladen nemlig lavet om, så at den nu bestod af de to bogstaver og fem tal, som vi også kender i dag. Den første juli 1950 blev der dog taget de første skridt til at få nummerpladerne til at se ud, som de gør i dag. Her lavede de udseendet om, så bogstavet nu var ligeså højt som tallene. Det betød også, at den lille politihandske forsvandt fra designet, og til gengæld blev der tilføjet to ekstra numre, så løbenummeret nu bestod af seks cifre. I henholdsvis 1953 og 1957 blev de såkaldte papegøjenummerplader med gule bogstaver indført. Det var til dem med halv omsætningsafgift, så de nu både kunne bruge bilen privat og til erhverv.

I 1966 begyndte man at registrere bilernes numre elektronisk, og Centralregisteret for Motorkøretøjer indførtes. Derfor startede bogstavkombinationen også forfra og begyndte ved AB. 

Nummerpladerne vi kender i dag

Den første april 1976 blev nummerpladerne lavet om til de velkendte hvide med sort skrift omgivet af en rød streg. I samme ombæring begyndte Dansk Veteranbil Klub en lang kamp for bevarelsen af historiske nummerplade, og i 1997 fik de medgang i sagen, og historiske nummerplade blev tilladte til visse gamle køretøjer. I 2008 kom der ny leverandør på nummerpladerne, og skrifttypen ændredes til en smallere type. Det blå EU-tegn blev indført på nummerplader i 2009. 

Facebook
Twitter
LinkedIn