ABS-Bremser [Hvad er ABS & hvorfor lyser lampen?] | Tjekbil

Find info om alle køretøjer

Tjek synsrapporter, gæld, kilometerfusk og meget mere

ABS “Anti-lock Braking System”

At tage farten ud af en bil i glat føre er en af de største udfordringer på vejene. Anti-lock breaks – eller ABS-bremser – har dog gjort den del af køreturen meget nemmere. Her forklarer vi dig historien bag det smarte bremsesystem.

ABS-systemet, som vi kender det i dag, kan vi takke de amerikanske bilfabrikanter for. Her havde man allerede moderne ABS-bremser på bilerne i 1970’erne. I Europa og specielt herhjemme i Danmark kørte vi – på grund af det høje afgiftstryk på biler – ofte rundt med tromlebremser, hvor det ikke var muligt med ABS.

Sådan ser det heldigvis ikke ud i dag, hvor ABS-bremser findes i enhver ny bil, der triller ud på vejene.

Hvad er ABS-bremser?

ABS-bremse systemet er et sikkerhedsystem, som sørger for at blokering på hjulene bliver forhindret, når der bremses hårdt ned. Derfor bruges ABS, i nødbremsesituationer. For at styre de hjul, der blokerer på underlaget, reduceres bremsetrykket – dette gør at hjulene igen kan finde greb . Derved kan du styre samtidig med, at du får bilen bremset ned.

Basalt set såt ABS-systemet for “Anti-lock Braking System”, som dækker over af fire komponenter: sensorer, en pumpe, ventiler og en kontrolenhed.

Sensorerne – ABS-systemet kan ikke vide hvilke hjul, der er på vej ud i en blokering. Det sladrer sensorerne, der findes ved hvert hjul, eller i visse tilfælde i bilens differentiale, om.

Ventiler – I hver af bilens bremserør sidder en ventil, som har kontakt til ABS’en. I nogle ABS-systemer har disse ventiler tre positioner.

  • For det første kan ventilerne være åbne, hvorved tryk fra selve hovedcylinderen sendes ud i den enkelte bremseskive.
  • For det andet kan ventilerne blokere de enkelte bremserør alt efter behov.

Blokeringen isolerer den enkelte bremseskive fra hovedcylinderen, så trykket på bremsen ikke stiger, selvom du som chauffør trykker hårdere på bremsepedalen. Den tredje position letter på trykket i bremserne.

Pumpen – Når nu ventilerne er i stand til at lede tryk væk fra de enkelte bremseskiver, skal der også være noget, som kan genskabe trykket i bremsesystemet. Her kommer ABS-pumpen ind i billedet. Altså når ventilerne tager trykket af systemet, sørger pumpen for at få trykket bygget op igen.

 Kontrolenheden – Eller computeren i bilen. Her holder bilens elektronik øje med den hastighed, som hjulene kører rundt med. Desuden holder den et øje på ventilerne.

Sådan virker ABS-bremser

Der er mange individuelle måder at sætte et ABS-system op på. Hver bilfabrik har hvert sit system, kan man sige. Men formålet og princippet vil altid være det samme – nemlig at få bilens bremser til at undgå blokering, så du ikke mister kontrollen over bilen.

I praksis fungerer det sådan, at kontrolenheden konstant bruger sensorerne – som sidder ved hvert hjul – til at holde øje med hjulenes fart. Det er nemlig ved pludselige de-accelerationer, at systemet er designet til at gribe ind. Lige før et hjul blokerer, når du trykker på bremsen, griber ABS’en ind for at reducere trykket fra bremsepedalen til det pågældende hjul.

ABS-systemet ved nemlig, at et blokeret hjul er længere om at stoppe end et hjul, der stadig roterer frit. Derfor reducerer ABS’en trykket på den enkelte bremseskive, indtil systemet registrerer, at der igen er rotation.

Det hele gøres meget hurtigt. Faktisk sker det hele før, at dækket egentlig begynder at miste fart, når det er på vej ud i en blokering. På den måde følger dækket selve den hastighed, hvormed bilen er på vej ned i fart. Alligevel holder ABS-systemet bremserne på det punkt, hvor de er lige ved at blokere hjulene. På denne snedige måde er det maksimale bremsetryk nemlig altid til stede.

Når et fungerende ABS-system er i aktion, vil du mærke det som en pulserende bremsepedal. Altså en bremsepedal, der afgiver små slag i din fod, når du trykker på bremsen. De pulserende slag opstår, fordi ABS-systemet åbner og lukker sine ventiler. I nogle ABS-systemer kan det ske helt op 15 gange i sekundet.

Se mere om, hvordan ABS virker i videoen herunder. Du skal desuden være opmærksom på, at ABS ikke er det samme som ESP, som du kan læse om ved at følge linket.

Histoien om antifastlåsnings-bremsesystem

Det var tilbage i 1978, at Mercedes introducerede en masseproduceret bil med ABS-bremser til europæerne. Systemet sad på datidens S-klasse. Altså topmodellen.

Men faktisk var det hedengangen britiske mærke Jensen klar med ABS-bremser på en masseproduceret bil 12 år før. Så præcis hvem der var først med hvad, er der lidt diskussion om.

Faktum er dog, at selv en professionel chauffør ikke kan bremse lige så godt i en bil uden ABS-bremser som i en bil med systemet.

Udviklet til fly

Tro det eller ej, men ABS var faktisk helt tilbage i den spæde start udviklet til passagerfly, for at forhindre landingshjulene i at blokere under netop landing. Og sådan er det stadig i dag, nu hvor teknologien også kan overføres til biler.

Formålet er det samme. Nemlig at forhindre at din bils bremser blokerer. Blokerede bremser sætter nemlig bilens styring ud af kraft. Og så er du som bilist altså på den. Men med moderne ABS-bremser kan du både styre og bremse samtidig. Helt uden at opleve, at bilen skrider ud.

Skal jeg ’pumpe’ på bremsen?

Nej! Absolut ikke. I hvert fald ikke hvis din bil har ABS-bremser. Systemet er nemlig lavet for at undgå det scenarie. Før ABS-systemets indtog var det ellers meget almindeligt skiftevis at trykke på bremsen og fjerne foden fra pedalen for at undgå, at hjulene blokerede.

Dengang lød rådet, at man skulle betragte bremsepedalen, som lå der et æg under den. Trykkede man til, ville ægget gå i stykker. Men trykkede man til, lettede trykket for at styre, og trykkede til igen, kunne man klare sig ud af situationen.

Men det er den opgave, ABS-systemet har overtaget. I biler med ABS-bremser skal bremserne – hvis ellers systemet fungerer optimalt – aldrig blokere. Så at lette dit tryk fra pedalen vil blot forlænge den tid, det tager, før bilen står helt stille. Du skal bare trykke til, så klarer ABS-systemet resten.

Faktisk skal du blive ved med at trykke, også selvom bremsepedalen måtte slå ret så hårdt igen mod din fod. Det beviser nemlig bare, at systemet virker. Så kommer du ud i en situation, hvor du virkelig har behov for, at bilen står stille hurtigst muligt, er det bare om at få jokket den bremsepedal så langt ned mod bundmåtten, som du overhovedet kan. Gør det, indtil bilen står helt stille. 

Hvad siger loven om ABS-bremser – og hvad med syn?

I Europa har ABS-bremser været et lovkrav siden 2004. Hvilket betyder, at nye biler fra og med det år skal være udstyret med ABS-bremser. I hvert fald hvis de skal sælges inden for EU. Omvendt betyder det også, at systemet skal virke. Bliver du eksempelvis stoppet af politiet, kan betjenten godt indkalde din bil til syn, hvis han opdager, at dine ABS-bremser ikke virker. Dog er det vigtigt at huske på, at din bil godt kan bremse uden ABS-systemet. Du kan læse mere om bilsyn via linket og tjekke, hvornår din bil skal til syn.

Du skal altså ikke være bange for at træde på bremsepedalen, selvom ABS-lampen måtte lyse. Du skal blot være opmærksom på, at ABS-systemet højest sandsynligt ikke er til megen hjælp, når lampen i instrumentbordet lyser.

ABS-lampen i instrumentbordet må eksempelvis heller ikke lyse en synsmand direkte i ansigtet. Så betragtes systemet nemlig som defekt, hvilket er nok til, at bilen bliver kasseret ved synsgennemgangen.

Uanset hvordan det vendes og drejes, er ABS-systemet altså en virkelig stor gevinst for den generelle trafiksikkerhed. Og nu kender du hostien bag det smarte bremsesystem.