ESP Guide [Hvad er ESP & hvorfor lyser lampen?] | Tjekbil

Find info om alle køretøjer

Tjek synsrapporter, gæld, kilometerfusk og meget mere

ESP “Electronic Stability Program”

Det er måske ikke det, du tænker mest over i hverdagen, når du bare sætter dig ind bag rattet og vrider nøglen i tændingslåsen, som du plejer. Men ESP er et vigtigt element i en moderne bil. Her fortæller vi dig alt om det smarte sikkerhedssystem.

Siden midten af 90’erne har det været langt sikrere end nogensinde før at køre bil. Og det takket være en tysk opfindelse – nemlig det elektroniske stabiliseringsprogram, ESP. Eller på engelsk Electronic Stability Control.

Hvad er ESP?

ESP står for Electronic Stability Program – eller på dansk: Elektronisk Stabilitetsprogram. ESP-udstyret er designet til at registrerer udsalg i rattet og holde disse op mod selve bilens bevægelser. Her er der tale om både overstyring og understyrring.

I tilfælde af at ESP-systemet registrerer en form for udskridning, så fordelse bremsekraften samt motorkredten til de enkelte hjul automatisk. Det er på den måde, at stabiliteten bliver genoprettet.

Det er et sikkerhedssystem, som ved hjælp af bremser holder bilen på rette kurs og forhindre diverse former for udskrid. Faktisk finder man også forkortelsen ESC som står for ESC, der står for “Eletronic Stability Control”.

Vi håber nu, at du har fået en forstålse for, hvad er ESP på en bil. Derfor springer vi videre til, hvordan det fungere, hvilket også kan være en stor hjælp.

Hvor fungerer ESP?

Systemet har i alt i sin enkelthed, som ikke er så enkelt endda, en eller flere sensorer placeret midt i bilen. Dem kan du sammenligne lidt med boblen i et vaterpas.

Når boblen står lige i midten, er der fred og ingen fare. Du og din bil kører lige ud, drejer eller noget tredje, som biler nu engang skal. Det er først, når bilen ikke gør det – eller er på vej til det – at ESP’en griber ind.

Sker der noget uventet, er det ESP’ens formål at fordele bilens bremsekræfter til det eller de hjul, hvor det er mest nødvendigt at tage farten af. Alt sammen sker for at forhindre eller mindske faren ved et uheld, skulle sådan ét alligevel opstå.

Udover at fordele bremsetrykket til det eller de hjul, der mest har brug for det, går systemet også ind og tager trykket af speederen. På den måde bremses bilen ned på den måde, som ESP-systemet vurderer, er sikrest.

Du kan se videon neden for, hvis du ønsker flere detaljer om, hvordan ESP virker. Du kan også læse om Euro NCAP og bilsikkerhed ved at følge linket.

Aktiv vs inaktiv

Når ESP’en er aktiv, kigger sensoren i midten af bilen hele tiden efter, hvilket af de fire hjul der er størst behov for at bremse ned. Det sker i sammenspillet mellem, hvordan rattet står, og hvorhen bilen rent faktisk kører.

ESP-systemets opgave er så at få bilen i den retning, chaufføren vil have den. Hvilket oftest er i den retning, som rattet peger.

Altså helt grundlæggende: Har du rattet pegende mod højre, men kører bilen mod venstre, sørger ESP-systemet for at bremse så meget som muligt på netop det hjul, der er på vej mod venstre. Simpelt fortalt.

Sensoren i midten af bilen er dog ikke den eneste, der er på arbejde, når ESP-systemet er aktivt. Det er også en sensor omkring hjulene, der holder øje med, hvor hurtigt de roterer. Alt sammen imens en helt anden sensor kigger på rattets vinkel.

Fordelene ved ESP-systemet

Som vi var inde på før, er ESP’ens fornemmeste opgave at sikre dig og din bil. Og skulle uheldet være uundgåeligt, så mindskes skaderne mest muligt ved at pille så meget fart af bilen som muligt. Det samtidig med at bilen holdes så retningsstabil, som det nu kan lade sig gøre i de situationer, hvor systemet finder det nødvendigt at gribe ind.

Du har sikkert selv prøvet det. Situationer i vådt eller glat føre, hvor underlagets beskaffenhed gør, at bilen gerne vil tage magten fra dig som chauffør.

Stabiliseringsprogrammets største fordel er netop, at det kan hjælpe dig med at bevare kontrollen, uanset om vejen er smattet, fedtet eller dækket af is.

Det almindelige ESP-system er dog ikke lavet til at fungere i eksempelvis tung start/stop-trafik. Og så alligevel. For ligesom med alt andet har ESP-systemet gennemgået en udvikling, siden de første biler begyndte at køre med det. I dag har nogle biler – ikke alle – eksempelvis automatiske nødbremsesystemer, der kan bremse bilen, når det er ved at gå galt ved både høje og lave hastigheder.

Det er virkelig smart. Især hvis du kører meget bykørsel, hvor mange mennesker har svært ved at holde fokus i den tætte og langsomme trafik. Det er altså udstyr, som kan forhindre store ulykker, hvorimod en parkeringssensor, normalt blot hjælper dig til parkeringen.

Dog skal du som bilkøber være opmærksom på, at ikke alle nye biler har systemet. Dertil skal du vente lidt endnu. Men EU-lovgivning betyder, at enhver ny bil solgt indenfor EU senest i 2022 skal være udstyret med automatisk nødbremse.

Hvorfor lyser ESP lampen?

At din ESP lampe lyserDet hører ikke til blandt de mest kritiske fejl, der kan opstå på din bil. For du kan sagtens køre videre med et defekt eller fejlbehæftet ESP-system. Som regel vil en ESP lampe lyse gult i din bils instrumentering – og ikke rødt.

Men! Hvis din ESP-lampe blinker i din bils instrumentbord under helt normal kørsel, skal du alligevel hurtigst muligt finde et værksted.

Blinker lampen, betyder det nemlig højest sandsynligt, at der er fejl i systemet – eller i værste fald at det er stået helt af. Og dermed er systemet altså ikke i stand til at hjælpe dig i kritiske situationer.

Virker ESP’en ikke, er du derfor helt på egen hånd i glat føre. Det kan nemlig betyde, at der er fejl på en eller flere af sensorerne i systemet, og at de derfor står over for en udskiftning.

Er fejlen periodisk – altså dukker den blinkende Iampe kun op af og til – kan det være et tegn på fejl i de ledninger, der går til og fra selve ESP-enheden og ud til de forskellige sensorer.

I værste fald kan systemet været helt kaput, og så er det ikke nok med en ny sensor. Så skal hele ESP-enheden skiftes. Uanset hvad fungerer systemet ikke optimalt, når lampen blinker eller lyser op, uden at du eller bilen er i umiddelbar fare for en ulykke.

Du skal dog huske på, at ESP-lampen altid vil lyse op, når du tænder din bil. Men lampen skal slukke efter få sekunder.

Mange bilproducenter producerer i dag en ESP-advarselslampe, som ligner en slingrende bil. Men du kan ikke være sikker på at møde præcis det samme advarselsikon i alle biler. Er du i tvivl, vil du dog altid kunne finde en forklaring på de forskellige lamper i instrumentbordet i bilens instruktionsbog.

Hvem opfandt ESP?

De første biler, der benyttede systemet, var også tyske. Nemlig datidens Mercedes S-klasse og BMW 7-serie. Alligevel skal du ikke være bekymret, hvis ESP eller ECS ikke lige står på listen over netop din bils udstyr.

Stort set alle biler produceret efter midt-90’erne er nemlig udstyret med systemet. Men fordi Bosch sidder på rettighederne til navnet, må andre bilfabrikanter, som ikke har en aftale med Bosch, kalde deres systemer noget andet for ikke at få ørene i rettighedsmaskineriet. Eksempelvis kalder Porsche deres system for PDC, mens Ford siger AdvanceTrac.

Når det så er sagt, har alle bilister god grund til at takke de tyske ingeniører for opfindelsen. ESP-systemet er nemlig med til at holde dig og din bil på vejen, hvis det er ved at gå galt. Faktisk ser bilens ESP-system ofte en ulykke, før du selv gør. ESP’ens fineste formål er netop at forhindre ulykker, inden de opstår.

Meget at takke ESP for

Hovedreglen er dog, at ESP’en er designet til at gribe ind i de situationer, hvor det vurderes, at du som fører er på vej til eller helt er ved at miste kontrollen over bilen.

Som bilister har vi meget at takke ESP-systemet for. Med den tyske opfindelse er det både blevet mere sikkert og nemmere at køre bil, end det nogensinde har været før.

Ifølge en undersøgelse fra det amerikanske bilforskningsinstitut Insurance Institute for Highway Safety kan ESP-systemet alene i USA reddet op mod 9.000 menneskeliv om året. Ligeledes fandt de amerikanske myndigheder, at systemet reducerer ulykker med personbiler med hele 26 procent.