Xenon → Hvad er xenonlys? [Få svaret her] | Tjekbil

Find info om alle køretøjer

Tjek synsrapporter, gæld, kilometerfusk og meget mere

Hvad er xenon-lys?

Ejer du en bil af nyere dato, har du med stor sandsynlighed hørt udtrykket ’xenon’ før. Det har noget med bilens lys at gøre, men præcist hvad og hvordan? Det forklarer vi her.

Xenon-forlygter er, ligesom halogen-forlygter, navngivet efter den gasart, der findes inde i selve forlygtepæren og lyser vejen op for dig. Gasartens funktion er dog vidt forskellig i xenon lygten kontra i den mere almindelige halogenlygte.

I xenon lygten er gassen af vital betydning for lygtens evne til at producere lyset. Gassen i en halogenpære er blot til for at forlænge glødetrådens – og dermed pærens – levetid længst muligt.

For at opsumere er en xenon lygte en lygtetype, som indeholder en gassart kaldet xenon. Denne gasarts funktion er med til at skabe lys og derved ikke kun brugt til at forlænge pærens levetid.

Hvordan fungerer xenon?

Som vi kort nævnte før, er xenon meget forskellig set i forhold til halogenpærer. Også selvom pærerne har samme formål – nemlig at lyse vejen forude op. Den nemmeste måde at genkende en xenon lygte på er ved at kigge efter det lys, som pæren afgiver. Jalogenpæren kaster ofte et varmt og nærmest gulligt lys af sig. Derimod lyser xenon pæren vejen op med en koldere og mere blå nuance.

For at fungere bruger xenon-gassen en elektrisk lysbue mellem to elektroder til at producere lys. Dette er i stedet for en glødetråd som i halogenpæren. Derfor kaldes xenon-lys også ofte high-intensity discharge (HID).

Selve xenongassen skaber lysbuen mellem de to elektroder. Det er altså det, der skaber det lys, som xenon lygterne kaster af sig fra din bil ud på vejen. Gassen er især behjælpelig med at skabe xenonlysets karakteristiske farve (og dermed lys) ved de lavere temperaturer. Men gassen bliver mindre væsentlig, når selve pæren opnår sin optimale arbejdstemperatur.

Når pæren opnår sin optimale arbejdstemperatur, begynder dens ballastenhed at levere den konstante spænding, der skal til for at opretholde pærens meget klare lys. Det vil sige at skabe den stabile bue af lys mellem de to elektroder i pæren.

De åbenlyse fordele ved xenon lygter

Xenon pærens fordele er åbenlyse. Set i forhold til halogenpæren lever xenongassen meget længere. Hvor glødetråden i en almindelig halogenpære kan brænde over på hvilket som helst tidspunkt, gør gassen pæren i stand til at leve i meget længere tid.

Nogle af de bedste xenon pærer har en levetid på op til ti år! En anden indlysende fordel er det lys, xenon pæren kaster af sig. Her kan selv den bedste halogenpære ikke være med.

Desuden kan xenonlyset nå længere ud på vejen. Med xenonlys kan du i mørke simpelthen se mere af vejen, end du ville kunne opnå med en halogenpære. Det giver en større tryghed for dig som bilist. Især ved de højere hastigheder, hvor det er afgørende at kunne se mest muligt at vejen foran bilen. Angående de høje hastigheder, så kan du læse om adaptiv fartpilot ved at følge linket.

Xenonlyset kaster desuden også en lyskilde på vejen, som er langt mere tro mod det naturlige ’dagslys’, som det menneskelige øje oplever. I hvert fald hvis vi sammenligner med halogenpæren.

Denne pære er ligeledes meget mere energieffektiv set i forhold til halogenpæren. For selvom xenonlyset bruger mere energi på at vågne kontra halogenpæren – det vil sige opnå den optimale arbejdstemperatur – bruger xenon pæren langt mindre energi end halogenpæren, når først den er ‘varmet op’.

Hvad så med ulemperne?

Nu har vi måske fået xenon pæren til at fremstå som den mest geniale opfindelse siden hjulet. Men sådan forholder det sig ikke helt. Desværre. Xenon pæren har også sine ulemper. Selvom du får en pære, der i det store hele leverer en exceptionel lysoplevelse. Ja, nærmest tro mod dagslyset.

For det første er de pænt dyre i indkøb. Og selvom du – set i forhold til halogenpæren – kan forvente en meget længere levetid med en xenon pære, så kan xenonlyset altså ikke holde evigt.

Også det lys brænder før eller siden ud. Og det er her, du for alvor kan komme til at mærke lommesmerter. For hvor den billigste halogenpære holder en pris ikke meget dyrere end 30 kroner, skal du slippe langt mere for en ny xenon pære. Her begynder de billigste ved en pris fra 200 kr. Mens de rigtig dyre fra mærkevareproducenterne snildt kan løbe op 1.200 kr. Eller måske endda mere til de dyrere bilmodeller.

Xenonlys er meget kraftigt. Og er pæren ikke godkendt til brug på offentlig vej, kan du risikere at blænde andre trafikanter og dermed skabe potentielt farlige situationer – såsom trafikulykker.

Det har du altså ikke lyst til at have hængende på samvittigheden, blot for lidt lys på en mørk vej. Sørg derfor altid for, at du monterer godkendte xenon pærer i dine lygter – og at lygterne for den sags skyld er godkendt til xenon-lys. Mere om det senere.

Monteringen kan også være lidt tricky. Det kan sagtens lade sig gøre at skrue pærer i din bils forlygter, men set i forhold til halogenpærens nærmest idiotsikre montering, kræver xenon pæren lidt mere finesse.

Der findes kits, så du kan eftermontere xenonlys, men du er nødt til at have en grundlæggende forståelse for elektronikken i en bil for at få opsætningen af xenonlys til at spille hundrede procent korrekt – og lovligt. Hvis du da overhovedet har mod på at kaste dig ud i eftermonteringen selv?

Endelig er der en hagen ved xenonlyset, når der kommer til den tid, lyset skal bruge på at vågne. For modsat lyset fra en halogenpære, der står skarpt og klart fra det øjeblik, lygten tænder, skal xenonlyset varmes op først.

Vi snakker godt nok kun om få sekunder. Men nogle xenon pærer vil du altså godt kunne opleve som ’sløve’ i de første sekunder, efter du har vredet nøglen i tændingslåsen og er klar til at påbegynde køreturen. På de sekunder arbejder spændinger på 25.000 volt for at få xenongassen til arbejde.

Som med biler er de der mange forskellige xenon pære-varianter på markedet – og det selvsagt i mange forskellige prisklasser. Du er derfor nødt til at veje fordelene ved en xenon pære op mod ulemperne, før du bestemmer dig for, om denne type lys er noget for dig. Måske i din næste bil eller som eftermonteret løsning på din nuværende bil.

Hvad siger loven om xenon lygter?

Her er det, at vi godt kan løbe ind noget hovedbrydende undren. Og så alligevel ikke. For ligesom xenonlyset i sig selv er loven på området meget klar og ret lige til at forstå.

For at det skal være lovligt for dig at køre rundt med xenonlys på bilen, skal bilens lygter være godkendt til det. Og her er det, at mange bilejere snubler. En lygte kan nemlig aldrig være lovligt monteret med xenon pærer uden samtidigt også at være D-mærket.

For lovligt at køre med xenonlys i din bil skal du altså sørge for, at din bil er udstyret med E-godkendte forlygter, som samtidig er D-mærket. E- og D-mærket – husk det, og så er du godt kørende.

En lygte er desuden kun D-mærket, hvis den oprindeligt er lavet til xenon pærer. Du må altså ikke montere xenon pære i en hvilken som helst type forlygte. Heller ikke selvom den er E-godkendt.

Er der flere krav til xenon pære i din bil?

Er der så mere, du skal være opmærksom på? Ja! Xenon lygter skal nemlig også være automatisk niveauregulerende for at være lovlige. Og nej, det betyder ikke, at der blot skal sidde en elektrisk motor, som kan trække lygten op eller ned i forhold til, hvor meget bilen er lastet.

Automatisk niveauregulering betyder, at sensorer på bilens for- og bagaksel konstant måler, hvor meget bilen hælder, og afhængigt heraf justeres lygternes indstilling.

Endelig skal xenon lygter for at være at være lovlige være udstyret med lygtevaskere – og dog.

For ligesom med så mange andre regler i denne verden, er der også undtagelser, når det kommer til xenon lygter og lygtevaskere. Igen er undtagelsen dog meget simpel. Hvis xenon lygter har en styrke på mere end 2.000 lumens, skal bilen være udstyret med lygtevaskere, førend monteringen af denne type anses for lovlig.

Hertil skal det siges, at xenon pærens fatningstype kan være afgørende. Nogle af de nyeste xenon lygter på markedet er nemlig 25 watt-systemer. Disse systemer afgiver et lys, der er på 2.000 lumens eller derunder – og du må derfor gerne montere dem på en bil uden lygtevaskere. Fatningerne, du skal kigge efter, hedder i disse tilfælde D8S og D5S.

Hvad betyder lumens på xenonlyset?

Hvad er så lumens? Lumens er kort fortalt en anden måde at regne watt på. Forsimplet sagt er det ’mængden af lys, som lyskilden udsender’. I dette tilfælde er lyskilden din bils xenon pære. Holder lumensværdien sig under 2.000 lumens, kan du omgå kravet om lygtevaskere. Effekten fra en 100 watts pære svarer eksempelvis til 1.520 lumen. Du må altså gerne montere xenonlys med tilsvarende lysstyrke i din bil uden lygtevaskere.

Så snart styrken er over de 2.000 lumens, skal du sikre dig, at bilen er udstyret med lygtevaskere.

Ukorrekt monteret xenonlys og eller manglende lygtevaskere (afhængig af lysstyrken) er noget af det, din bil kan dumpe på, når det er tid til det periodiske syn hvert andet år. Og du kan risikere at blive sendt til syn, hvis politiet opdager, at du har eftermonteret og ikke korrekt xenon på bilen. Husk du altid kan tjekke synsrapporter her på Tjekbil!

Xenon pærer kan købes med alle mulige fatninger. Lige fra H1 til H9. Så der er nok at vælge imellem, uanset hvad bilen du kører i.

Når det så er sagt, skal du også huske ordet ’kelvin’. Det er nemlig afgørende for, hvilket skær xenon pærerne har. Med 6.000 kelvin-pære vil du få et lys, der afgiver et blåhvidt skær. Mens pærer med 10.000 kelvin lyser vejen op i nærmest lilla farver.