Importeret elbil fra Tyskland: Passer ladeudstyret til din hverdag i Danmark?

Du har fundet en brugt elbil hos en tysk forhandler. Prisen passer, servicehistorikken ser fornuftig ud, og i bagagerummet ligger en taske med ladekabler. Men kan udstyret bruges ved ladeboksen derhjemme, på arbejdspladsen og ved standeren rundt om hjørnet? Det bør du få svar på, før du skriver under.

Som udgangspunkt kan en elbil med Type 2-indgang til almindelig AC-opladning bruge samme stikstandard i Tyskland og Danmark. Det betyder dog ikke, at alle medfølgende kabler giver den ladeeffekt, du forventer, eller at en tysk nødlader uden videre kan sættes i en dansk boligstikkontakt.

Et type 2 ladekabel skal passe til både bilen og ladestedet, men også til din parkering og dit behov for strøm i løbet af ugen. Begynd derfor med at skelne mellem bilens indbyggede lader, det løse kabel og en eventuel mobil ladeenhed. De løser ikke samme opgave.

Tjek bilens ladefunktioner og medfølgende udstyr før købet

Du skal kontrollere ladeegenskaberne på den konkrete bil, ikke blot finde specifikationerne for en dansk udgave med samme modelnavn. Udstyr, ladefunktioner og software kan variere med marked, produktionsdato og tilvalg.

Bed sælgeren om bilens stelnummer og en udstyrsliste, som en mærkeforhandler kan hjælpe med at gennemgå. Et generelt salgsprospekt er ikke nok, hvis det dækker flere varianter eller et andet modelår.

Få især afklaret bilens maksimale AC-ladeeffekt og antallet af faser, den kan bruge. AC er vekselstrøm, som bilen modtager fra eksempelvis en hjemmeboks eller en offentlig destinationslader. Bilens indbyggede lader omdanner den til den jævnstrøm, batteriet skal bruge.

DC-opladning er noget andet. Ved en hurtig- eller lynlader sker omdannelsen i ladestanderen, og bilens AC-lader bestemmer derfor ikke DC-ladeeffekten. Et tal som 150 kW i annoncen fortæller dig ikke, hvor hurtigt bilen lader hjemme.

FDM beskriver i sin guide til køb af brugt elbil tilfælde, hvor biler fra udlandet var konfigureret til 50 kW DC-opladning. En betalt opdatering var nødvendig for at komme op på cirka 130 kW. Det gælder ikke alle importbiler, men viser, hvorfor du skal have funktionerne bekræftet på netop det eksemplar, du køber.

Få dette dokumenteret, inden bilen bliver din:

AC-opladning: Maksimal effekt og understøttede faser, bekræftet for bilens variant.
DC-opladning: Stiktype, ladefunktion og eventuelle begrænsninger eller betalte opgraderinger.
Løst ladekabel: Stik i begge ender, mærkestrøm, antal faser og længde.
Mobil ladeenhed: Foto af netstik og mærkeplade samt oplysninger om mulige strømindstillinger.
Ladeindgang: Tilstand på kontakter, dæksler og låsemekanisme, helst kontrolleret ved en ladeprøve.
Software og app: Adgang som ny ejer, mulighed for fremtidige opdateringer og funktioner til ladestyring.
Aftalt tilbehør: En konkret angivelse i købsaftalen frem for blot ordet »ladekabel«.

Et løst Mode 3-kabel har normalt et ladestik i hver ende og forbinder bilen med en ladeboks eller stander. En mobil Mode 2-ladeenhed har derimod en kontrolboks på ledningen og tilsluttes et egnet strømudtag. Det er ikke tilstrækkeligt, at sælgeren viser dig en taske og siger, at »opladeren følger med«.

Prøv om muligt både AC- og DC-opladning før overtagelsen. En vellykket lynladning viser ikke, at bilens AC-lader fungerer, og en kort AC-test siger ikke noget sikkert om dens maksimale DC-effekt.

Ved AC-testen skal du kende standerens kapacitet og kablets mærkning. Se, om opladningen starter, fortsætter uden fejl og kan afsluttes, så stikket frigives normalt. En lav effekt er ikke nødvendigvis en fejl, men den skal kunne forklares.

Gennemgå også servicehistorik, relevante opdateringer og garantivilkår. FDM anbefaler at få afklaret, om garantien på en importeret bil følger med, og at få bilen registreret korrekt hos den danske importør. Et nyt kabel løser ikke en fejl i bilens indbyggede ladeelektronik.

Hvorfor 11 kW på kablet ikke altid giver 11 kW i bilen

Den tilgængelige AC-ladeeffekt begrænses af bilen, ladepunktet, installationen og kablet, og både strømstyrke og antal faser skal passe sammen. Derfor kan et kabel med en høj kW-mærkning stadig give langsom opladning i en bestemt kombination.

Ved almindelige europæiske spændinger svarer de typiske kombinationer omtrent til:

1 fase og 16 A: 3,7 kW.
1 fase og 32 A: 7,4 kW.
3 faser og 16 A pr. fase: 11 kW.
3 faser og 32 A pr. fase: 22 kW.

Tallene beskriver elektrisk effekt under de rette forhold, ikke en garanti for, hvad bilen modtager under hele opladningen. Ladeboksen kan være indstillet lavere, og lastbalancering eller deling med andre biler kan reducere den tilgængelige strøm.

Der er især én kombination, som er let at overse: En bil, der kan lade med 7,4 kW på én fase, kræver 32 A på den fase for at nå effekten. Bruger du et trefaset kabel mærket 16 A og 11 kW, begrænser kablet strømmen til 16 A. Bilen bruger stadig kun én fase og får derfor højst omkring 3,7 kW.

De 11 kW på mærkningen er summen ved brug af tre faser. Kablet samler ikke strømmen fra tre faser og leverer den på én.

Et trefaset 32 A-kabel, ofte mærket 22 kW, kan omvendt bruges til en Type 2-bil med lavere AC-ladeeffekt. Det tvinger ikke bilen til at modtage mere strøm. Men bilen får heller ikke 22 kW, hvis dens indbyggede lader kun understøtter 11 kW.

Heller ikke et 32 A-kabel sikrer 7,4 kW på én fase, hvis ladeboksen eller installationen kun stiller 16 A til rådighed. Den autoriserede elinstallationsvirksomhed skal vurdere, hvad der kan leveres på din adresse.

Behovet i hverdagen er ofte mere beskedent end opladning af et næsten tomt batteri. Kører du eksempelvis 60 kilometer om dagen med et antaget forbrug på 18 kWh pr. 100 kilometer, skal batteriet have cirka 10,8 kWh tilbage. Med en illustrativ samlet ladevirkningsgrad på 90 procent svarer det til omkring 12 kWh fra nettet.

Ved en konstant effekt på 11 kW tager den energimængde cirka 1,1 time. Ved 3,7 kW tager den cirka 3,2 timer. Det er et regneeksempel, ikke et målt gennemsnit; kulde, bilens forbrug og ladetab ændrer resultatet.

Skal en bil med 60 kWh brugbar batterikapacitet derimod fra 20 til 80 procent, skal den have cirka 36 kWh tilført. Uden ladetab er det omkring 3,3 timer ved 11 kW og 9,7 timer ved 3,7 kW. Forskellen betyder noget, hvis bilen kun holder hjemme en kort del af aftenen.

Brug derfor dit normale kørselsbehov og din reelle parkeringstid som udgangspunkt. Følg samtidig bilproducentens anbefalinger om ladeniveau; 20 til 80 procent i eksemplet er ikke en universel regel for alle batterityper.

Vælg kabel efter dine parkeringspladser, ikke kun bilmodellen

Det rigtige kabel skal nå uden træk i stikkene, understøtte bilens strømbehov og være til at håndtere de steder, hvor du faktisk parkerer. Et kabel, der fungerede i sælgerens garage, kan være for kort på din arbejdsplads.

Mål afstanden langs den rute, kablet skal ligge. Tag højde for ladeportens placering, bilens længde og om du normalt bakker ind eller parkerer med fronten først. Afstanden i lige linje mellem stander og bil er ikke altid den afstand, kablet skal dække.

Ladepunktet kan stå på den modsatte side af parkeringsbåsen, og på en fælles plads kan du være nødt til at bruge en anden bås end den nærmeste. Der skal være lidt overskud, så hverken stik eller ladeindgang belastes.

Har du brug for et andet kabel, så besøg webshoppen hos Voldt® med bilens AC-data og den målte afstand ved hånden. Sammenlign mærkestrøm, faser og længde, før du vælger mellem almindeligt og spiralformet kabel.

Et kort kabel er lettere at pakke sammen og fylder mindre i bagagerummet. Et længere giver mere frihed ved skiftende parkeringspladser, men du skal kunne lægge det, så det ikke ligger under hjul, spærrer en ganglinje eller bliver klemt.

Ved spiralkabler skal du undersøge den praktiske rækkevidde, ikke kun den angivne kabellængde. Længden af ledningen og afstanden, du kan bruge uden at trække hårdt i spiralen, er ikke nødvendigvis den samme. Spørg leverandøren, hvordan længden er opgjort.

Se også på håndtering i kulde og på vægten. Et kraftigt kabel kan være det rigtige elektriske valg, men bør stadig være til at løfte, rulle sammen og bruge i regnvejr. Stikkenes greb og muligheden for at opbevare kablet ordentligt har betydning, når opgaven gentages flere gange om ugen.

Har hjemmeboksen fast kabel, behøver du normalt ikke et ekstra løst kabel til den. Du kan stadig få brug for et i bilen til offentlige AC-standere uden kabel eller til arbejdspladsens ladeanlæg. Tjek de konkrete ladesteder, før du køber dobbelt udstyr.

Gennemgå det medfølgende kabel, selv om det er originalt tilbehør. Se efter beskadiget kabelkappe, knæk, misfarvede kontakter og skader omkring stikkene. Et kabel med tegn på overophedning eller beskadigelse skal vurderes eller udskiftes, ikke blot prøves igen.

Vejrbestandighed skal vurderes ud fra producentens oplysninger og brugsanvisning. En IP-klassifikation gør ikke et åbent stik egnet til at ligge i en vandpyt. Beskyt kontakterne mod snavs, og opbevar kablet, så stikkene ikke ligger ubeskyttede mellem våde eller beskidte genstande.

De fleste nyere elbiler til det europæiske marked bruger Type 2 til AC-opladning. Ved en ældre bil skal du dog kontrollere ladeindgangen: Har bilen Type 1, kræver en Type 2-stander et kabel med Type 2 på standersiden og Type 1 på bilsiden. Import fra Tyskland fortæller ikke i sig selv, hvilket stik bilen har.

En tysk Schuko-nødlader kræver særlig kontrol i Danmark

En tysk nødlader kan ikke vurderes alene ud fra, om stikket passer i væggen. Før brug skal jordforbindelse, strømindstilling og installation være egnede, og en almindelig boligstikkontakt bør ikke være din daglige ladeløsning.

Tyske Schuko-stik overfører normalt beskyttelsesjord via kontakter på siderne. En stikkontakt med dansk jordkontakt bruger et andet system. At stikproppen kan sættes i, beviser derfor ikke, at jordforbindelsen bliver overført.

Sikkerhedsstyrelsen fremhæver, at en egnet adapter kan være nødvendig for at bevare jordforbindelsen ved sammenkobling af forskellige stiksystemer. Til elbilopladning skal den konkrete løsning også være egnet til formålet og følge ladeudstyrets anvisninger. En simpel rejseadapter er ikke dokumentation for det.

Danske boliger kan desuden have forskellige stikkontakter, så landets navn alene afgør ikke kompatibiliteten. Få stik og udtag vurderet, hvis du er i tvivl. FDM understreger også, at en stikkontakt kan se ud til at have jordkontakt uden faktisk at være tilsluttet jord.

Strømstyrken er næste kontrolpunkt. Sikkerhedsstyrelsen anbefaler at undgå daglig elbilopladning fra almindelige boligstikkontakter og angiver, at Mode 2-opladning gennem en almindelig stikprop skal begrænses til 6 A. Ved 230 V svarer det til cirka 1,4 kW.

At nødladeren er mærket 10 A eller 16 A betyder ikke, at en almindelig dansk stikkontakt er egnet til den belastning over længere tid. Kan den medfølgende enhed ikke begrænses til højst 6 A efter anvisningerne, bør den ikke bruges i en almindelig boligstikkontakt.

De 6 A er heller ikke et løfte om, at enhver gammel kontakt kan bruges sikkert nat efter nat. FDM anbefaler i sin vejledning om nødladeren, at den kun bruges i en reel nødsituation, med 6 A og så kortvarigt som muligt, helst under en time. Formålet er at få nok strøm til at nå en rigtig lader.

Brug ikke forlængerledning, stikdåse eller kabeltromle til at få nødladeren frem til bilen. FDM fraråder forlængerledning og kabeltromle ved denne opladning. Flyt bilen, eller vælg et andet ladested, hvis ledningen ikke kan nå.

Stop opladningen ved tydelig varmeudvikling, misfarvning, lugt, løse forbindelser eller fejlmeldinger om jord. En temperaturføler i ladeudstyret kan give ekstra beskyttelse, men gør ikke en beskadiget eller uegnet installation forsvarlig. Forsøg heller ikke at omgå en sikkerhedsfejl ved at skifte tilfældigt mellem adaptere.

Til regelmæssig hjemmeopladning anbefaler Sikkerhedsstyrelsen en ladeboks eller en industristikkontakt, som er egnet til længerevarende høj belastning. Begge skal installeres af en autoriseret elinstallationsvirksomhed med en separat gruppe i eltavlen.

Et CEE-udtag kan bruges sammen med en passende mobil ladeenhed, men et eksisterende kraftudtag i garagen er ikke automatisk klar til elbilopladning. Installatøren skal kontrollere blandt andet strømkapacitet, jordforbindelse, fejlstrømsbeskyttelse og udtagets tilstand. Du skal bruge ladeudstyr med nødvendig styring og beskyttelse, ikke blot et passivt kabel mellem CEE og bilen.

Få vurderingen lavet inden bilens levering. Så bliver en midlertidig nødløsning ikke din faste rutine, fordi installationen endnu ikke er klar.

Prøv din danske laderutine og find årsagen til lav effekt

Ladeudstyret passer til din hverdag, når du kan genoplade det normale forbrug på de steder og tidspunkter, du faktisk har til rådighed. Afprøv derfor din plan, før du bliver afhængig af den på en travl morgen.

Har du egen parkering, så prøv bilen på hjemmeboksen og kontrollér ladeeffekten under kendte forhold. Undersøg også, om kablet når, når bilen holder som normalt, og om andre i husstanden kan komme forbi uden at træde over det.

Bor du uden egen ladeplads, er den relevante prøve en anden. Find ud af, om du kan bruge standerne i nærheden med din betalingsløsning, hvor længe bilen må holde, og om der er rimelig adgang på de tidspunkter, hvor du kommer hjem. Et kompatibelt stik hjælper ikke meget, hvis pladsen ofte er optaget.

Se på hele prisen, når du sammenligner offentlige ladesteder. Ud over energiprisen kan der være startgebyr, tidsbetaling, parkering eller betaling efter afsluttet opladning. Et abonnement eller en ladebrik, som den tidligere ejer brugte i Tyskland, giver ikke nødvendigvis samme adgang eller pris i Danmark.

Hvis AC-opladningen går langsommere end forventet, så kontrollér først bilens strømbegrænsning og ladeplan. Se derefter på kablets mærkestrøm og faser samt ladeboksens indstillinger. På fælles anlæg kan effekten være delt med en anden bil; hjemme kan lastbalancering begrænse opladningen, mens andre apparater bruger strøm.

Ved cirka 3,7 kW på en bil, som forventes at kunne modtage 11 kW, bør faserne undersøges. Årsagen kan ligge i kablet, installationen eller bilen. En autoriseret installatør eller et værksted må stå for måling og fejlfinding, hvis den enkle kontrol ikke forklarer forskellen.

Lav DC-effekt skal vurderes anderledes. Batteriets temperatur og ladeniveau påvirker, hvor meget strøm bilen vil modtage, og den annoncerede maksimale effekt opnås ikke nødvendigvis under hele ladningen. Brug derfor ikke en enkelt kort session ved et næsten fuldt batteri som bevis for en fejl.

Kontrollér, om den konkrete bil har batteriforvarmning til hurtigladning, og hvordan den aktiveres. På nogle biler kræver det, at en egnet hurtiglader vælges som destination i bilens navigation. En varm kabine er ikke i sig selv bevis på, at batteriet er klar til høj ladeeffekt.

Ved CCS-lynladning bruger du normalt standerens fastmonterede kabel, så du behøver ikke købe et løst DC-kabel til bagagerummet. Har bilen en anden DC-standard, eksempelvis CHAdeMO på visse ældre modeller, skal du undersøge de relevante ladesteder særskilt. Dit Type 2-kabel ændrer ikke bilens hurtigladestandard.

Få til sidst bilen overført fra sælgerens app-konto til din egen. Prøv ladestyringen, og undgå i begyndelsen at lægge forskellige tidsplaner ind i både bilen og ladeboksen. Hvis begge venter på hver sit tidsvindue, kan en teknisk fungerende forbindelse stå uden at lade.

Behold det medfølgende udstyr, hvis det er ubeskadiget og passer til bilen, installationen og din parkering. Udskift det, hvis det begrænser den strøm, du har brug for, ikke kan nå eller ikke kan anvendes forsvarligt. Importbilen behøver ikke nyt udstyr, blot fordi den kommer fra Tyskland, men ladepakken skal være kontrolleret lige så grundigt som resten af købet.