✓ Læs om faldgruber
✓ Få styr på fagtermer og betingelser
Inden aflevering af leasingbil skal du som det første booke en tid for tilbagelevering. Book gerne i god tid, så du er sikker på at kunne få en tid, der ligger så tæt på sidste dag i kontrakten som muligt. På den måde får du det maksimale ud af din leasingperiode. Du vil typisk modtage et brev med en påmindelse fra leasingselskabet, om at din leasingaftale er ved at udløbe samt med info om, hvordan afleveringen vil foregå.
Når du har fået booket en tid for aflevering, er det vigtigt at få kigget kontrakten for din leasingaftale igennem. Heri vil det nemlig stå, i hvilken stand bilen skal afleveres tilbage i. Har bilen større skader, er det anbefalelsesværdigt at få dem repareret inden for at undgår en.
Der vil desuden stå beskrevet i kontrakten, hvilket udstyr der fulgte med bilen såsom ledninger, ekstra nøgler, cykelstativ og lignende, samt hvilke papirer der skal med tilbage på afleveringsdagen. Dette er alt sammen noget, der kan være let at glemme, og derfor er det altså meget anbefalelsesværdigt at tjekke kontrakten igennem, så du husker det hele. Derudover bør man slette alt den data, der er indtastet i computersystemet såsom GPS, telefonbog, bluetooth-forbindelser osv., så bilen afleveres med en nulstillet system.
Desuden er det naturligvis vigtigt at rengøre bilen både udvendigt og indvendigt inden aflevering - orden gerne rengøringen så tæt på afleveringen som muligt, så bilen står knivskarpt og ny rengjort. Husk at være grundig og kom rundt i alle hjørner, rum og lommer.
Ønsker du en aflevering af leasingbil før tid, så skal du huske at opsige din aftale som det første. Ofte vil betingelserne for aflevering af leasingbil før tid være, at man først kan opsige leasingaftalen x antal måneder inde i leasingperioden. Du kan altså ikke opsige en leasingaftale på 24 måneder efter blot to måneder eksempelvis.
Derudover vil du typisk skulle opsige aftalen med en måneds varsel som minimum. De nærmere detaljer omkring aflevering af leasingbil før tid vil stå beskrevet i din leasingkontrakt, så det er derfor en god idé at orientere dig og kigge den igennem inden.
Når der er tale om en aflevering af leasingbil før tid, vil kilometeropgørelsen tilpasses de antal måneder, du har leaset bilen. Derfor vil de maksimale antal kilometer, der står i kontrakten blive mindre, da man går ud fra et månedligt antal kilometer.
Lad os eksempelvis antage, at man du en kontrakt på 12 måneder med kilometertallet sat til 18.000 årligt, svarende til 1500 kilometer om måneden. Vælger man at opsige kontrakten efter 10 måneder, er det ikke tilstrækkeligt at have holdt sig under de 18.000 kilometer. Så vil det maksimale antal kørte kilometer i leasingperioden nemlig sænkes til 15.000. Dette skal man derfor skal være opmærksom på for at undgå en efterregning på grund af overkørte kilometer.
Når bilen er nyrengjort og klar til aflevering, anbefales det, at få en neutral tredjemand til at gennemgå og undersøge bilen som det første. Du bør selv være tilstede, når bilen undersøges. Dermed vil du føle sig mere sikker på, at vurderingen er foretaget på et neutralt grundlag, og det vil højst sandsynligt også give en større forståelse for vurderingen. Den officielle undersøgelse foregår således, at du og en fra leasingselskabet udregner efterregningen via et skema.
Er du ikke enig i vurderingen, bør du for det første ikke skrive under på noget, der siger, at du er enig i vurderingen. Hvis du dog vælger at underskrive, skal du inden da få noteret de punkter, du er uenig i. Dernæst skal du sørge for at have billeddokumentation af bilen eller anden form for bevis, og så kan du kontakte FDM’s jurister, såfremt at du er medlem, og de vil gå videre med sagen.
Så længe du har overholdt aftalen i forbindelse med leasing, er det ikke nødvendigt at være nervøs for en efterregning. Har du undgået skader og har du holdt dig indenfor de aftalte antal kilometer, er alt ok. Men disse to parametre er typisk der, hvor efterregningen opstår.
De overkørte kilometer kan især udgøre en stor efterregning, da der typisk betales pr. overkørt kilomet - derfor er det altså noget man bør holde øje med under leasingperioden samt tjekke inden bilen afleveres tilbage for at undgå overraskelser.
Enhver leasingaftale vil desuden have nogle krav til standen bilen tilbageleveres i. Der medfølger selvfølgelig en naturlig slitage ved brug af bilen, men derudover er der den slags slitage, der kommer af uheld og uforsigtig og ukorrekt behandling af bilen. Denne form for slitage kommer du til at betale for ved aflevering af leasingbil. Derfor skelnes der mellem acceptabel/normal og ikke-acceptabel/unormal slitage. Hvis der er tale om acceptabel slid ved aflevering, medfølger der altså ikke en ekstraregning.
Det er derfor meget simpelt - har du overholdt leasingaftalen og generelt passet godt på bilen, så er der ikke grund til at være nervøs for at stå tilbage med en stor ekstraregning.
Er du i tvivl om detaljerne omkring aflevering af leasingbil, så er det altid en god idé at kigge leasingaftalen igennem, da alt vigtig information vil stå beskrevet deri.