✓ Læs om faldgruber
✓ Få styr på fagtermer og betingelser
Den operationelle leasingform er for dig, som gerne vil slippe for alt det bøvl der kan være ved at eje en bil. Denne type af leasing bliver som nævnt ovenfor typisk brugt i forbindelse med privatleasing. Ved operationel leasing er det eneste du skal, at betale et månedligt beløb for bilen. Alle de udgifter som der ellers vil dukke op, for eksempel ting som service, dækskifte og forsikringer, er en del af leasingkontrakten.
Det betyder, at det er leasingselskabet, som står for alle de udgifter der bliver i forbindelse med bilens drift. Ved operationel leasing kommer der ingen uforudsete regninger i forbindelse med bilen, og når leasingperioden er slut, så er det eneste man skal at aflevere bilen, og derefter er det helt op til en selv om man vil lease en ny bil eller om man vil noget helt andet.
Privatleasing er en af de typer af leasing, som ofte går under leasingformen operationel leasing. Ved tale om en privatleasingkontrakt, så lejer man ofte en bil i mere end 6 måneder. Typisk varer denne form for leasing i en periode på omkring et til tre år.
Målgruppen for denne type af leasing er personer, som har brug for en bil, men ikke har et ønske om at lægge en større sum penge i en. Personer som privatleaser slipper for bekymringerne om service, reparationer og vedligeholdelse. Privatleasing er en god idé for personer, som skifter sin bil ud med mindre end tre til fire års mellemrum.
Den næste leasingform vi skal se på er finansiel leasing, som består af tre dele: En ekstraordinær leasingydelse, en månedlig ydelse og en restværdi. Det er her restværdien, som adskiller den finansielle leasing med operationel leasing. Det skyldes, at ved finansiel leasing er det dig, som skal stå til ansvar for bilens restværdi, når leasingperioden udløber.
Det betyder også at finansiel leasing ofte har en lavere månedlig ydelse end for eksempel operationel, da det er dig selv som står for risikoen omkring restværdien. At finansiel lease sin bil har derfor en større økonomisk usikkerhed, da det er dig der skal betale, hvis der sker noget mekanisk med bilen.
Som ordet selv antyder, så er flexleasing en fleksibel måde at lease en bil på. Flexleasing bliver ofte brugt ved leasing af dyrere biler. Årsagen til det er, at ved flexleasing af en bil, så køber leasingselskabet den bil du ønsker uden afgift. Efter det, så betaler du selv kun en lille procentdel af registreringsafgiften, og kun i den periode som du flexleaser bilen i.
Det er derfor rent økonomisk meget lettere at få en dyrere bil ved at flexlease. At flexlease vil derfor være en attraktiv mulighed for dig, der har et ønske om at kunne køre rundt i din drømmebil.
En anden af de leasingformer der findes er erhvervsleasing. Erhvervsleasing er en type af leasing som henvender sig til virksomheder, der har brug for at have en bil til rådighed. En af fordelene ved at erhvervslease er, at denne form for leasing ikke påvirker likviditeten i samme grad som det vil gøre, hvis virksomheden selv ejer bilen. Vælger man at erhvervslease en bil, så kan bilen dog, trods navnet, stadig bruges privat.
Vælger man det, så vil man dog blive beskattet af fri bil. Det betyder altså, at hvis du som virksomhed ikke ønsker at binde din kapital i e bil, så kan erhvervsleasing være en rigtig god idé.
Splitleasing er en leasingform, der også kan kaldes for dele-leasing. Splitleasing er en af de nye leasingformer, hvor man deler leasingaftalen op i en privat- og en erhvervsdel. Har man derfor et ønske om at bruge den samme bil til både erhverv og privat brug, så vil man kunne spare mange penge ved splitleasing.
Ved splitleasing betaler virksomheden alle de udgifter, som er forbundet med erhvervsmæssig kørsel, uden at virksomheden bliver beskattet af firmabil. På den måde vil man altså kunne bruge en firmabil til privat kørsel også, og samtidig have den til en lav pris.
Den sidste leasing type er minileasing. Ligesom splitleasing, er dette en af de nye leasingformer, som er kommet til. Minileasing giver fuld fleksibilitet, og giver en muligheden for at leje en bil i en kortere periode. Vælger man at minilease en bil, så medfører det derfor en kort leasingperiode, som typisk varer omkring fem til ni måneder, modsat andre leasing typer, som oftest har aftaler der kræver, at man leaser en bil i mere end fireogtyve måneder.
At minilease en bil giver dig derfor rig mulighed for at kunne prøve flere forskellige typer af biler af, hvis det er ønsket. Minileasing vil være et godt valg for dig, som akut får behov for en bil. Det kan også være en mulighed at minilease, hvis man venter på sin kommende bil fra fabrikken eller hvis man på forhånd ved, at man kun skal bruge en bil i en måned eller to.
Når man vælger at købe en bil, så har du en række rettigheder der gælder gennem købelovens bestemmelser. Beslutter du dig derfor for at den næste bil, som du gerne vil køre rundt i, skal være gennem en leasingaftale, så gælder de normale rettigheder ikke længere, som de vil gøre ved køb af en bil.
Det er derfor vigtigt at du, uanset hvilken af de ovenstående leasingformer du vælger, er ekstra opmærksom på hvilken type af leasingaftale, som du er ved at indgå. Årsagen til det er, at det er i din leasingkontrakt dine nye rettigheder kommer til at stå. Man skal derfor altid være skarp på de forskellige typer af leasing der findes, da det er med til at give en forståelse for hvad ens muligheder er.
Da der findes mange forskellige slags leasingformer, så kan det være svært at finde ud af præcis hvilken type af leasing, der vil være det bedste valg for netop dig. Først og fremmest findes der selvfølgelig både en række af fordele og ulemper ved leasing, som bør overvejes, før man vælger at skrive under på en leasingkontrakt.
En af fordelene ved at lease sin næste bil, i stedet for at købe, kan være at man slipper for de renter og gebyrer, det ellers vil kunne medbringe i forbindelse med køb af en bil, da det her vil være leasingfirmaet som køber bilen i stedet.
En anden fordel ved leasing af din bil er, at du altid vil have mulighed for at have fuld kontrol og et godt overblik over de månedlige udgifter, som du vil have i forbindelse med bilen. Udover det, så er en leasingaftale også en fantastisk mulighed for at kunne køre i en mere moderne og eventuelt dyrere bil, end man måske vil have mulighed for ellers.
Den største ulempe der kan være i forhold til at lease sin bil er, at der som sagt ikke gælder de samme regler i forhold til forbrugerbeskyttelse, som der gør ved køb. Nogle vil derfor kunne komme til at ende i en uheldig situation, hvor man kommer til at binde sig til en aftale, der viser sig at være dyrere end man først havde regnet med, og det vil kunne medføre økonomiske problemer.
Derfor er det altså enormt vigtigt, at man har styr på de forskellige typer af leasing, og at man er klar over hvilken leasingaftale det er, som man skriver under på.
Er man derfor i tvivl omkring hvilken af de leasingformer der findes, som vil passe bedst til ens egen situation, kan det altid være en god idé at spørge leasingfirmaet om hjælp. Et godt råd vil også være at hjælpe sig selv, ved at spørge flere forskellige leasingfirmaer til råds om hvilke muligheder man har. På den måde kan man få flere bud, og dermed en større afklaring.
Om os
FAQ
Handelsbetingelser
Data- og privatslivspolitik
Alt om bilen
Justér cookieindstillingerAlle henvendelser skal ske til support@tjekbil.dk
Tilgængelig som app til