Finansiel eller operationel leasing – hvilken leasingtype er bedst?

SPONSORERET

 

Indenfor leasinguniverset findes der flere forskellige leasingtyper, der hver især er tilpasset de forskellige behov, man kunne have. Der findes bl.a. flexleasing, hvor man månedligt kun betaler en lille procentdel af bilens afgiften, privatleasing for private, erhvervsleasing til virksomheder etc. Se de forskellige leasingtyper og find den der passer til dig.

Men udover de forskellige leasingtyper, så findes der også to slags grundlæggende former for leasing, når leasingsaftalen skal skrues sammen. Disse er operationel leasing og finansiel leasing.

Ved leasing af nye biler til det private segment, vil der oftest være tale om operationel leasing. Kendetegnet ved operationel leasing er kort fortalt, at bilen ikke er din ejendom efter endt leasingperiode, og at reparationer og service er inkluderet. Det vil sige, at når leasingaftalen udløber, så har du som udgangspunkt ikke mere med bilen at gøre.

Ved flexleasing og erhvervsleasing vil der oftest være tale om finansiel leasing. Når leasingaftalen udløber, skal der anvises en køber til bilen, eller man skal selv købe den til den fastsatte restværdi i leasingkontrakten.

Fordelene ved operationel leasing

Ved operationel leasing oplever du totalt budgetsikkerhed, duften af en ny bil og du kan udskifte til en ny model inden for 1-3 år. Så hvis det lyder som drømmescenariet, så er operationel leasing bestemt noget for dig.

Her leaser du bilen i en tidsbestemt periode, og når den er slut, skal du blot aflevere bilen tilbage.

Deraf kommer den totale budgetsikkerhed, da du hverken skal bekymre dig om restværdien af bilen eller service. Disse omkostninger står leasingselskabet for, og er inkluderet i leasingsaftalen. Derfor ved du præcis, hvad det vil koste dig at have en bil til rådighed hver eneste måned.

Samlet set er fordelene ved operationel leasing:

  • Attraktive leasingkontrakter
  • Mulighed for hyppig udskiftning af bil
  • Total budgetsikkerhed
  • Ingen udgifter til reparationer eller service
  • Mindre kapital bundet i en bil
  • Ingen lån i banken til en bil

Fordelene ved finansiel leasing

Ved finansiel leasing får du bilen finansieret, og samtidig får du brugsretten over den. Man kan sige, at du betaler af på bilen igennem leasingperioden, og skal herefter finde en køber til den. Du er altså forpligtet til at henvise til en tredjepart efter endt leasingperiode, eller selv købe den til den fastsatte restværdi i leasingkontrakten.

Ved finansiel leasing skal du også selv betale udgifter til reparationer, service osv. Men fordelen ved finansiel leasing er, at du ikke behøver at have pengene her og nu til at købe en dyr bil. Du slipper tilmed for dens dyre registreringsafgift, og skal i stedet kun betale små bidder af afgiften hver måned.

Samlet set er fordelene ved finansiel leasing:

  • Anskaffelse af luksusbil uden at betale fuld registreringsafgift
  • Du har et ubegrænset kilometerforbrug
  • Fleksibel aftale der kan skræddersys efter dit behov
  • Attraktive leasingkontrakter
  • Mulighed for hyppig udskiftning af bil
  • Mindre kapital bundet i en bil
  • Ingen lån i banken til en bil

Hvad er bedst?

Så for at vende tilbage til spørgsmålet om hvilken leasingtype der er bedst, så kommer det i virkeligheden an på dit behov, og mest af alt på bilen du er interesseret i at lease.

Hvis du er interesseret i en ny almindelig bil, hvor der er styr på de månedlige omkostninger, så vil operationel leasing være bedst.

Hvis du derimod er interesseret i en bil i den dyre ende af mellemklassen og i luksusklassen, og gerne vil spare penge på registreringsafgiften, så giver finansiel leasing mest mening for dig.