Gode råd ved køb fra bilauktion

SPONSORERET

En bilauktion er en oplagt mulighed for at anskaffe sig en bil, uanset om man ønsker en der fremstår som ny, eller gerne vil nørkle med den hjemme i garagen. Når man køber på en auktion, er der flere ting man skal være opmærksom på, for at få så meget bil som muligt for pengene. Her får du et par gode råd til hvordan du får den bedste handel ved en bilauktion.  

Fysisk auktion kontra online auktion

Den umiddelbare fordel ved en fysisk auktion modsat en online auktion, er at man kan se og røre bilen før auktionen, og derved danne sig et godt indtryk af varens stand. Da auktionsbiler som regel købes som beset, er der ofte ikke ”bytteret” ved fysiske auktioner.

Til forskel for reglen om fortrydelsesret ved fysiske bilauktioner, har du ved online auktioner lovmæssigt 14 dages fortrydelsesret, da du ikke har haft mulighed for fysisk at have set varen for handlen. Det er helt klart en fordel, da du derved har mulighed for at se varen, og kan fortryde hvis den ikke lever op til hvad auktionssiden gav udtryk for.

En auktionsside vil på grund af din ret til fortrydelse derfor ofte gøre beskrivelsen af bilen så præcis og akkurat som muligt, så du ikke bliver vildledt eller misinformeret før auktionen. Det er også en dårlig forretning for dem, hvis de auktionerede genstande ikke lever op til beskrivelsen, og de derfor skal bruge flere ressourcer. Så du skal ikke være bange for at blive vildledt ved online bilauktioner, da auktionshuset har lige så stor interesse som dig i at gøre en retfærdig og god handel.

Lige meget om du køber fra en fysisk eller online bilauktion, er det lige vigtigt at du undersøger den bil du tænker på at købe, da bilen i sidste ende vil være dit ansvar når du har overtaget den.

Husk altid at undersøge grundigt – og dobbelttjekke

Når du overvejer at købe en bil på en bilauktion, skal du stadig undersøge den selvom bilen bliver solgt gennem et aktionshus – for det er nemlig ikke en forsikring for at den lever op til det, der står på skiltet. Hvis du føler der er noget der ikke stemmer, skal du ikke være bange for at bringe det op før købet. Enten får du en god forklaring, eller så finder du ud af, at det ikke skulle være den. I begge tilfælde, vil du være meget bedre stillet som køber.

Selvom både du, sælger og auktionshus har gode intentioner ved salget, skal du huske at dobbelttjekke bilen for restgæld, sidste syn, kilometerfusk m.m. Hvis det skulle ske, at bilen ikke lever op til det der bliver skiltet med, vil det gøre det meget nemmere for dig som køber hvis du undersøger det på forhånd.

Hvis bilen – i værst tænkte tilfælde –for eksempel er en hælervare, sparer du dig selv et stort besvær og mange bekymringer ved at have tjekket det i forvejen. Hvis du køber en hælervare, er det nemlig dit eget ansvar – og det er ikke sjovt at hænge på.