Sådan sikrer du din hund i bilen

SPONSORERET

Dette indhold er sponsoreret

Har du hund og har den ofte med på farten, er det vigtigt at sikre dig, at du kan transportere den sikkert. Der findes ingen krav i Danmark, der siger at hunde og andre dyr skal være fastspændte under kørsel. Det er dog en rigtig god idé at sørge for, da hunden ellers risikerer at blive slynget frem i bilen med hård kraft ved en eventuel kollision eller meget hård opbremsning. Dette kan gøre skade på både mennesker og hund. Herunder får du tre måder hvorpå du kan sikre din hund i bilen. 

 

Hundebur

Et hundebur er en rigtig god løsning til når du skal have din hund med i bilen på en sikker måde. Du kan få bure i forskellige størrelser, så det er bare med at finde et der passer til din hunds og din bils størrelse. Husk på at hunden faktisk ikke har behov for et kæmpe bur. Hunde kan godt lide følelsen af at være i noget småt, da det giver tryghed og en hule-følelse. For bedst at beskytte din hund, kan du sætte buret sidelæns i bagagerummet. På den måde er der mindst risiko for at din hund får skader på ryg eller hovede. Mange hundebure er lavet til stationcars, men efterhånden begynder de også at være til at finde til almindelige personbiler, så kig rundt ved forskellige udbydere af hundebure, og se om du ikke kan finde en der passer til din bil.

Du kan via linket beregn kørselsfradrag – husk at indberette det inden året er omme!

 

Sikkerhedssele

Et andet fint alternativ til hundeburet, er en hundesikkerhedssele. Benytter du dig af sådan en, er det vigtigt at du placerer hunden på bagsædet. På den måde undgår du nemlig, at hunden bliver ramt af frontairbaggen ved et sammenstød. Hundesikkerhedsseler har aftagelig polstring ved mave- og brystpartiet så de føles komfortable for hunden at have på. Denne løsning giver dig mere plads i bagagerummet samtidig med at din hund stadig er spændt godt og sikkert fast, så der hverken sker noget med jer eller den ved et uheld. 

 

Sikkerhedsgitter

Er der mulighed for det i din bil, kan du også montere et sikkerhedsgitter til hunde, som dækker om til bagagerummet. Sikkerhedsgitteres sørger for at din hund bliver i bagagerummet. Dette er en sikkerhedsmæssig god løsning for passagererne i bilen, da hunden ikke vil kunne ryge frem i bilen. Det sikrer dog ikke hunden fuldstændigt, da den ikke vil være sikkert fastspændt omme i bagagerummet, og dermed stadig vil kunne ryge rundt der.