Guide til kørsel i Italien

SPONSORERET

Italien er en af danskernes absolut favoritdestinationer, når ferien skal afvikles. Vi er vilde med det italienske køkken, den storslåede natur, det behagelige klima, de mange gode badestrande og ikke mindst italienernes gæstfrihed.

På trods af en solid afstand på cirka 1.200 kilometer fra den dansk/tyske grænse til den nordlige del af støvlelandet, så vælger mange at tage turen i bil. Har du også planer om en ferie i Italien i egen bil, eller måske at leje en bil, når du kommer frem til destinationen, så bør du læse denne guide til kørsel i Italien.

Hastighedsbegrænsninger

I de italienske byer er hastighedsgrænsen 50 km/t. Når du kører på motorvej – Autostradaen – er grænsen for personbiler og motorcykler 130 km/t, mens grænsen går ved henholdsvis 90 eller 110 km/t på landevej. Har du spændt campingvognen efter bilen, skal du dog slække lidt på speederen. I så tilfælde går grænsen ved henholdsvis 80 km/t på motorvej og 70 km/t på landevej. Hvis du vil sammenligne med Danmark, så kan du finde fartgrænser med trailer ved at følge linket.

For personer, som har haft kørekort i en kortere periode end tre år, er hastighedsgrænsen for kørsel i personbil på motorvej 100 km/t, mens den på landevej ligger på 90 km/t.

Læs også om betinget frakendelse af kørekort ved at klikke på linket.

Vejafgifter

På en stor del af Autostradaen skal du betale vejafgift. Betalingen foregår typisk ved, at du trækker en billet ved indkørslen til motorvejen og betaler, når du kører fra. Betalingen foretages i automater, der modtager kontanter og de mest gængse kreditkort.

Du kan gøre livet lidt lettere for dig selv, ved at erhverve dig et såkaldt Via-card. Det er et forudbetalt kort, som giver dig nem adgang til kørsel på betalingsmotorveje. Kortet kan købes direkte ved betalingsanlægget, på posthuse, tankstationer og i kiosker. Du kan købe kort med værdierne 25, 50 og 75 Euro.

Bemærk desuden at der også opkræves afgift ved kørsel gennem nogle tunneller og bjergpas i Italien.

Sikkerhedsudstyr

Når du kører i Italien, er det påkrævet at have sikkerhedsvest med i bilen. Hvis du uden for bymæssig bebyggelse bliver nødsaget til at stige ud af bilen om natten eller i dårlig sigtbarhed, skal du bære vest. Opholder du dig uden for bilen på motorvejen, skal du altid bære sikkerhedsvesten.

Af yderligere lovpligtigt udstyr i bilen kan nævnes advarselstrekant og reservehjul.

Bøder

Som turist i Italien, der kører i en udenlandsk indregistreret bil, kan du ved en færdselsforseelse risikere at politiet udsteder en bøde, som skal betales på stedet. Faktisk kan op til en fjerdedel af det totale beløb bliver straksopkrævet.

Bemærk desuden at hvis du har fået en bøde grundet en mindre færdselsforseelse, kan bøden nedsættes med 30%, hvis du betaler inden for 5 dage. De penge er nok lidt sjovere at brug på pizza og en skøn Chianti.

Er du ryger, kan det varmt anbefales ikke at ryge i bilen, hvis du har gravide eller mindreårige passagerer med ombord. Det forseelse kan straffes med en bøde på helt op til 5.000 Euro! Du kan læse om fartbøder i Danmark her.

Miljøzoner

Som det er tilfældet i flere andre europæiske lande, har man i Italien også indført miljøzoner (ofte i et afgrænset tidsrum på dagen) i flere byer. I flere tilfælde betyder det, at det er direkte forbudt at køre ind i byen. Ser du stort på dette forbud, kan det straffes med bøde på mindst 80 Euro.

Du skal ikke regne med at kunne snige dig uden om og ”liste” bilen ind i en miljøzone. Højst sandsynlig vil din bils nummerplade blive fotograferet automatisk, når du bevæger dig ind i zonen.

Bemærk at miljøzonerne ikke er afspærret med bomme eller andre fysiske hindringer. I stedet skal du holde godt øje med skilte med teksten ”Zona Traffico Limitato – ZTL”.

Du kan ikke købe dig adgang til kørsel i miljøzonerne. De mener det faktisk alvorligt de italienere. Hvis du har booket indkvartering i en miljøzone, kan det dog anbefales at bede f.eks. hotellets personale om hjælp til at indhente en tilladelse fra de lokale myndigheder. Hvis tilladelsen går igennem, vil din bil (registreringsnummeret) blive godkendt til kørsel til og fra hotellet.

Endelig skal du være opmærksom på den såkaldte forureningsafgift, der ikke må forveksles med miljøafgiften. Forureningsafgiften er specifikt relevant for kørsel til Milanos historiske bymidte – i området Cerchia dei Bastioni. For at få adgang til kørsel i området skal du betale forureningsafgift på mellem 2-10 Euro per dag. Du betaler afgiften ved at købe et Ecopass, som findes i lokale kiosker. Er du interesseret i gørn ejerafgift, kan du læse mere ved at følge linket.

Påkrævede dokumenter

Som bilist i Italien er det påkrævet af medbringe følgende dokumenter:

  1. Bilens registreringsattest
  2. Kørekort – læs om fornyelse af kørekort via linket.
  3. Pas
  4. Fuldmagt til at køre bilen af bilens ejer (hvis det ikke er dig selv, der ejer bilen)
  5. DK-mærkat på bilen

Og så lige alt det andet …

  • Det er ikke tilladt at tale i mobiltelefon under kørslen. Det kan koste dig kørekortet lige på stedet!
  • På Autostradaen har tankstationerne døgnåbent. Vær opmærksom på at mange stationer ikke tager imod kreditkort.
  • I flere bjergpas er det ikke tilladt at køre med campingvogn.
  • I tilfælde af ulykke kan ambulance, politi og brandvæsen kontaktes på 112.
  • Bilens nærlys skal altid være tændt om dagen, når du kører bil uden for bebygget område.
  • Promillegrænsen er som i Danmark på 0,5. Dog er grænsen 0,0, hvis du har mindre end tre års køreerfaring. Læs mere om spirituskørsel her.